Ekspert: Grib chancen nu for at opnå succes med lokale varer

Det er nu, landmænd skal undersøge om at komme med på bølgen, mener juniorrådgiver.

Danske landmænd skal ikke være nervøse for at gå ind i afsætning af lokale fødevarer. Det mener rådgiver hos LandboSyd Tina Jespersen.

»Det handler ikke om at satse hele virksomheden, men om at se muligheder og ikke kun udfordringer. Har du en idé, kan den lykkes, eller den kan fejle, men du kender ikke dens potentiale, før du har afprøvet den,« siger rådgiver Tina Jespersen.

Hos LandboSyd oplever hun, at utrygheden om et ukendt område afholder landmændene i at gå fra tanke til handling.

»Landmændene er gode til deres håndværk, men de fleste har ikke erfaring på den videre vej i værdikæden, der omhandler afsætning, markedsføring og kundepleje,« siger Tina Jespersen.

Dog påpeger hun, at det er bedst at starte langsomt ud.

»Det er ikke alle, der kan komme i gang,« siger hun.

I stedet handler det om at finde merværdi og tillid og få den bragt frem til kunderne.

»Der stilles større krav til produkterne. De skal være unikke. Man kan ikke bare være sikker på at få alt afsat, som man kan ved andelshaverselskaberne.«

Landmanden bør skabe et netværk og søge råd hos andre, der er lykkedes med en idé. Ved at undersøge styrker og svagheder samt tænke over, hvad der gør produktet unikt, kan det give et bedre billede.

»En anden vigtig grundsten er at få sat tal på. Det kan være svært at finde de nøjagtige tal på en uafprøvet idé, men det er vigtigt, at man får lavet et budget, så man har nogle rammer at arbejde ud fra,« opfordrer hun.

LandbrugsAvisens journalister, Aske og Victoria, er på Danmarkstur i de næste par uger og er på jagt efter lokale fødevarer. 

Stadig flere fødevarer sælger sig selv med, hvor de kommer fra. Men hvordan gør man lokale fødevarer til en god forretning, og hvad gør producenterne anderledes? Det er nogle af de spørgsmål de forsøger at få svar på. Læs mere i LandbrugsAvisen og hold øje med, hvor Aske og Victoria er i næste uge. Vi modtager gerne ideer til, hvor de skal dreje forbi.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle