10-12 Bornholmske landmænd er ved at lave en integrationsuddannelse for kvoteflygtninge - og de er glade for en uddannelse, som er efter deres hoved.
Når landmænd på Bornholm får tralvt i høsten, så kan de regne med at få en hjælpende hånd på bedriften af deres flygtningepraktikanter.
Landmændene har nemlig selv været med til at designe en ny uddannelse, så praktikanterne ikke skal have kursusdage i spidsperioder - altså såning, høst og lignende.
"Det er fedt, at vi får indflydelse i så stor grad," siger Jens Brandt, en af landmændene bag uddannelsen.
12 forskellige flygtninge er lige nu i erhvervspraktik hos en række landmænd.
Den 15. maj starter de på Integrations Grund Uddannelsen (IGU), som skal give dem en landbrugsuddannelse. En uddannelse, som ikke er planlagt af embedsmænd eller politikere, men derimod af landmændene selv.
"Vi vil gå ind i det, fordi vi mangler arbejdskraft. Det er ikke nogen hemmelighed. Men landbruget vil også gerne tage ansvar for integrationen af nye bornholmere," siger Thomas Bay Jensen, direktør i Bornholms Landbrug.
Af Landmænd, for landmænd
Lige nu er flygtningene i erhvervspraktik, hvor de går på sprogskole en gang om ugen - hver torsdag. Sådan var det oprindeligt ikke planlagt, indtil landmændene slog i bordet.
"Oprindeligt skulle de have et intensivt tre-ugers danskkursus. Det sagde vi, var en dårlig idé - vi ville hellere have, at de lærte det løbende, og fik brugt det med det samme. Derfor blev det lavet om til én dag om ugen henover to en halv måned," siger Jens Brandt.
Jens Brandt er svineproducent og har en flygtning i praktik.
"Det dansk, de lærer på skolen, er også planlagt omkring landbruget - så de lærer de relevante vendinger og fraser hurtigt."
Flygtningene startede i praktik i starten af marts, og skal fortsætte indtil 15. maj - herefter begynder uddannelsen. Pensum er ikke helt fastlagt endnu, men landmændene har allerede flere idéer.
"Det er vigtigt, at de lærer ting som medicinkursus og sikkerhed meget hurtigt. Det er fedt, at vi får indflydelse i så stor grad," siger Jens Brandt.
Hvordan virker en vandhane?
"Vi skal ret langt ned - helt ned til, hvordan lyskontakter og vandhaner fungerer. Særligt maskinerne og automatikken er meget fremmed for dem. Sådan bliver det, når man passer fem får med en pind - og det er altså det niveau, de kommer fra."
Til gengæld er der også områder, hvor de allerede har styr på meget.
"De ved, hvordan dyr er, opfører sig og reagerer - der kan vi ikke lære dem voldsomt meget," siger han.
under udvikling
Processen har været i gang siden juni sidste år, hvor de første møder blev afholdt. Siden da er det gået slag i slag med kommunen, Campus Bornholm og AOF.
De første flygtninge startede i praktik i starten af marts, men når uddannelsen starter 15. maj, skifter de stilling til at være elever.
"Vi skal have det første møde her i starten af maj," siger Jens Brandt.
"Det er først der, vi finder ud af de sidste detajler."
