Elge sættes fri i Danmark

Et dusin elge skal sættes ud i Lille Vildmose i år 2016

Efter cirka 5000 års fravær skal elgen nu vende tilbage til sit oprindelige levested, Danmark. 

Det skyldes, at der skal slippes et dusin elge ud i Danmarks største fredede landområde, Lille Vildmose, i Nordjylland. 

Det skriver Jyllands Posten.

Dusinet vil bestå af et par tyre, et par køer og 8-10 kalve og kvier, der med tiden forventes at blive til en bestand på 30-40 dyr i området. Dyrene vil blive sat fri i det tidlige forår i 2016. 

Elgene skal leve af blade, knopper og kviste af birketræer og bævreraps - og dette kan de nå i op til tre meters højde, modsat andre hjortearter. 

Lige netop det faktum, er en af grundene til, at det er valgt, at elgene skal tilbage til Danmark. De skal nemlig gøre naturnytte og fungere som en slags forsikring for fredningens formål. 

Dette skyldes, at elgene, med deres appetit og evne til at færdes i vådt og blødt terræn, kan bidrage til at sikre landskabets åbne karakter. I den forstand, kan de nemlig fungere i stedet for motorsav og maskinkraft mener Roar Poulsen, der er projektleder i Park og Natur i Aalborg Kommune, til Jyllands Posten. 

Fra foråret 2015 og et års tid frem skal der sættes cirka 30 kilometer hegn op, der vil omkranse et areal på 2.100 hektar. Her skal elgene leve i det fredede terræn, som de vil komme til at dele med krondyr og rådyr. 

Arbejdet med at etablere det store vildthegn og udsætte krondyr er finansieret gennem et EU-støttet neturgenopretningsprojekt. Selve projektet med elgene bliver gennemført af Aalborg Kommune med økonomisk støtte fra blandt andet Aage V. Jensen Naturfond. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle