Er der grund til at bekymre sig om afrikansk svinepest?
Afrikansk Svinepest har den seneste tid bredt sig yderligere med udbrud i Rumænien og Tjekkiet, men nyere undersøgelse viser, at sygdommen kun flytter sig langsomt.

Den seneste måned har med al tydelighed vist, at afrikansk svinepest langt fra er en døgnflue, men en sygdom svineerhvervet til stadighed skal tage særdeles alvorligt.

I løbet af juli blev der konstateret udbrud af den frygtede sygdom for første gang i Tjekkiet og Rumænien.

Udbruddene er ganske vist langt fra Danmark, men breder sygdommen sig yderligere og kommer ind i Tyskland, så er der en risiko for, at den store smågriseeksport bliver lukket ned.

Det vil være en katastrofe for erhvervet, fordi en betydelig andel af de danske smågrise sendes ud af landet og vil give en milliardregning til producenterne.

Truslen med afrikansk svinepest koblet med potentiel lukning af grænsen til Tyskland var et hot emne allerede på sidste års svinekongres, men heldigvis er truslen fortsat kun en trussel.

Ser man på de nøgne fakta er afrikansk svinepest målt i antal smittede dyr i stigning.

Fødevarestyrelsen har opgjort antallet af ramte svin i de baltiske lande, Polen og Tjekkiet.

Mens antallet af ramte tamsvin ikke er i stigning, så vokser tilfældene hos vildsvin fra 264 i 2014 til 1.650 i 2015 og 2.301 i 2016.

Frem til udgangen af juli 2017 er antallet af vildsvin ramt af afrikansk svinepest på 1.678 styk.

Det er bekymrende tal, men udviklingen er måske ikke så alvorlig, hvis man ser mærmere på en undersøgelse fra EU og EFSA, der har kigget på, hvor hurtigt svinepesten spreder sig.

Tilbage i marts var konklusionen, at sygdommen spreder sig omkring to km pr. måned i Estland og Letland, mens hastigheden blot er en km i Litauen og Polen.

Undersøgelsen viser samtidig, at andelen af smittede vildsvin, der bliver jagtet, blot er op til tre procent.

Disse opdagelser får myndighederne til at konkludere, at der er blot er tale om en epidemi i mindre skala.

Selv om bevægeligheden for sygdommen ikke virker til at være særlig stor, så skal der som bekendt kun en fejl til, at sygdommen har spredt sig videre ind i den centrale del af Europa.

Og lad os derfor repetere besøgsreglerne, som Seges Svineproduktion er særdeles flittige til at oplyse om.

For har man været i udlandet, er der tre hovedregler, der er gældende før adgang til en besætning:

  • Der er 24 timers karantæne fra man krydser den danske grænse, til man må gå ind i besætningsområdet.
  • Inden adgang til besætningsområdet skal der skiftes tøj og sko, og man skal have været i bad.
  • Fødevarer, jagttrofæer og levende dyr medtaget fra udlandet må ikke være i besætningsområdet.

Seges Svineproduktion gør opmærksom på, at der er forskel på, om man har opholdt sig i et lavrisiko- eller højrisikoområde.

Ved ankomst fra et lavrisikoområde er der 12 timers karantæne fra den danske grænse krydses, til man må gå ind i besætningsområdet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle