Esben Lunde: "Alt for dyrt at braklægge så store arealer "

Barklægning af store arealer for at nå mål i vandområdeplaner bliver ikke aktuelt, siger miljø- og fødevareministeren i kommentar til rapport om Norsminde Fjord. Landboformand frygter, hvad en ny regering kan finde på.

"Jeg og regeringen garanterer, at der aldrig vil blive braklagt landbrugsjord i det omfang, som er skitseret i rapporten om Norsminde Fjord. Det er helt urealistisk at udtage så store arealer."

Det siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen til Jyllands-Posten i en kommentar til avisens omtale i dag af den meget omtalte IFRO-rapport fra Københavns Universitet.

I rapporten har forskerne set på hvad der skal til for at nå et overordnet dansk mål om en reduktion på 6.200 ton N i et enkelt af de vandoplande, der indgår i vandområdeplanerne, nemlig Norsminde Fjord i Østjylland med 7.400 hektar landbrugsjord. Konklusionen er, at for at nå helt i mål skal 48 procent af landbrugsjorden i området braklægges, og der skal indføres gødningsrestriktioner på resten af jorden.

For hele landet er konsekvensen, at landbrugets  N-udledning skal mindst halveres på 13 procent af landbrugsarealet i Danmark, svarende til 325.000 hektar, oplyser Seges til avisen. Alene jordværdien af dette areal er 49 mia. kr.

Esben Lunde Larsen slår dog koldt vandt i blodet.

"Det er en skrivebordøvelse. Vi skal se på, hvordan miljøet har udviklet sig, men vi skal også undersøge, om de enkelte vandoplande er klassificeret rigtigt og har de rigtige miljømål," siger han og understreger, at det er hans og regeringens opfattelse, at det er alt for dyrt at braklægge så store arelaer.

Ministerens udtalelser beroliger ikke Jens Gammelgaard, svineproducent og formand for den lokale landboforening:

"Regeringer og ministre kommer og går. Hvem ved hvad et nyt flertal kan finde på, " siger han til Jyllands-Posten.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle