Esben Lunde: Mindre virksomheder skal kunne udvide uden miljøgodkendelse

I dag skal virksomheder ansøge om en miljøgodkendelse, hvis de vil udvide. Det skal de ikke længere, hvis det står til miljø- og fødevareministeren.

Mindre virksomheder skal slippe for at ansøge om en miljøgodkendelse, når de vil udvide.

Det vil gøre dem mere konkurrencedygtige og det vil ikke slække på miljøbeskyttelsen, mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

"Nu giver vi dem den her konkurrencefordel, så deres omstilling ikke sander til i for lang sagsbehandling," siger han til DR P4 Midt & Vest.

I dag skal virksomheder ansøge om en miljøgodkendelse, hvis de vil udvide. Den tager typisk 6-7 måneder at få.

Mindre virksomheder skal nu fritages for den lange ventetid. Og Esben Lunde Larsen lover, at det ikke kommer til, at gå ud over miljøet.

"Nej, det er jeg helt klar i mælet om, det gør det ikke," siger han til DR P4 Midt & Vest.

Landbruget æder overskuddet hos stor landbrugsbankØkonomi 24. august · 10:01

Hos KMC i Brande, der producerer kartoffelpulver til blandt andet chips, bifalder miljøchef, Henrik Skøtt, forslaget.

"Jeg synes, det er en rigtig god idé. Det giver os mindre administration, og det letter vores hverdag," siger han til DR P4 Midt & Vest.

Esben Lunde Larsen påpeger, at virksomhederne ikke slipper for at ansøge hos kommunerne om en byggetilladelse, hvis de vil udvide.

Og netop derfor giver det god mening, mener de i Brande.

"Så snart vi har en ting, vi gerne vil lave om, så snakker vi med kommunen om det og med kommunens miljøsagsbehandler. De ved godt, hvad vi laver, uden vi behøver en miljøgodkendelse," siger Henrik Skøtt til DR P4 Midt & Vest.

Forslaget om at fjerne miljøgodkendelser fra mindre virksomheder er lige nu i høring, og forventes vedtaget allerede fra 1. juli.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvad hed LandbrugsAvisen tidligere?

  • Land & Liv

  • Landsbladet

  • Landbrugsbladet

  • Landbrugs Tidende

Det var rigtigt

Det var forkert