Esben Lunde populær på Landbrugsavisen.dk - ikke hos Ekstra Bladet

Esben Lunde Larsen (V) - nuværende miljø- og fødevareminister - har gjort en god figur blandt landmændene. Det tyder det i al fald på, eftersom han er den største favorit blandt læserne af Landbrugsavisen.dk.

I skrivende stund har mere end 4400 afgivet deres stemme, og Esben Lunde Larsen (V) har fået opbakning fra 30 procent.

Det er my foran den populære Eva Kjer Hansen (V), som af mange kendes som ministeren, der forhandlede landbrugspakken på plads.

På tredjepladsen kommer Mette Boch, tidligere landbrugsordfører for Liberal Alliance, som har været meget aktiv ved møder i landbruget og på fjerdepladsen finder man Mette Abildgaard, politisk ordfører for Konservative.

Lige så populær, som Esben Lunde Larsen tilsyneladende er i landbruget, er han åbenbart upopulær i andre kredse. Ekstra Bladet har på deres hjemmeside lavet en afstemning, hvor de spørger læserne, hvilke ministre de vil have udskiftet.

I afstemningen har 60 procent i skrivende stund fortalt, at de helst ser Esben Lunde Larsen udskiftet. Dermed er han den mest upopulære minister. Esben Lunde Larsen har i sin ministertid, især da han var videnskabsminister, haft flere kritiske sager i medierne, blandt andet om "egen-plagiat", hvor han i sin ph.d. brugte citater fra tidligere afhandling. Københavns Universitet udtrykte kritik, men frikendte ministeren for brud på god videnskabelig praksis.

Du kan stadig nå at stemme i vores afstemning. Politikerne, vi har valgt, er de nuværende miljø- og landbrugsordførere for Venstre, Liberal Alliance og Konservative. Derudover er også valgt nuværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) samt Liberal Alliances tidligere landbrugsordfører Mette Bock.

Vær opmærksom på, at afstemningen ikke nødvendigvis er retvisende, eftersom samme person teoretisk kan stemme flere gange, eks. fra både mobiltelefonen og stationær computer. Det gælder også Ekstra Bladets afstemning.

Redigeret kl. 16.37: Det er tilføjet, at Esben Lunde Larsen blev frikendt for brud på god videnskabelig praksis.

Afstemning

Hvem foretrækker du som miljø- og fødevareminister i en ny regering?

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle