Esben Lunde vil redde hestestalde fra lukning

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil ændre hesteloven, så det bliver lettere for rideskoler at overholde reglerne.

Flere rideskoler og andre hestehold føler sig presset økonomisk på grund af hestelovens eksisterende regler med kommende indretningskrav – nogle er så pressede, at de er decideret lukningstruede.

Derfor fremsætter miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) nu et lovforslag, der skal lette på kravene til indretning af stalden, oplyser han i en pressemeddelelse.

"Jeg ønsker ikke, at rideskoler og andre hesteejere skal lukke en ellers velfungerende stald på grund af for stramme regler. For eksempel er der et meget rigidt krav til vinduesarealets størrelse i hestestalde. Med vores lovforslag fjerner vi unødvendige krav som dette og finder en bedre balance mellem økonomi og dyrevelfærd," siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Den eksisterende hestelov stiller fra 2020 en række krav til indretning af stalden, som mange kun vil kunne overholde ved dyre ombygninger. Derfor har hestesektoren advaret om, at loven kan risikere at lukke mange hestestalde. Det laver det nye lovforslag om på, så de fleste hestestalde stadig vil kunne bruges, som de er – også efter 2020.

Eks. på ændringerEksisterende krav i 2020Krav med det nye lovforslag
BoksstørrelseHestens boks skal have et areal på mindst (2 x hestens stangmål)2.Arealkravet lempes til mindst (1,7 x hestens stangmål)2.
LysindfaldFor at sikre naturligt lysindfald skal det samlede areal af vinduer el.lign. svare til mindst 7 pct. af staldens gulvareal.Kravet til vinduesareal ophæves, dog således at der fortsat sikres et minimum af naturligt lys i stalden. Det naturlige lys i stalden kan/skal dog suppleres med kunstigt lys for at opfylde hestens adfærdsmæssige og fysiologiske behov.
RumfangDer er i dag et krav om, at staldrumfanget pr. hest skal være mindst 30 m³.Kravet om et fast staldrumfang pr. hest ophæves, og i stedet lægges vægt på et godt indeklima i stalden.

 

Relaterede

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle