EU-Kommissionen vil give medlemslande lov til at betale mælkeproducenter for frivilligt at begrænse mælkeproduktionen. Men det kan blive et selvmål for lande, der benytter muligheden, vurderer Susanne Clausen, Seges.
EU-kommissionen besluttede ved et rådsmøde i Bruxelles tidligere i denne uge at åbne for, at EUs medlemslande midlertidigt kan give statsstøtte til kriseramte mælkeproducenter, som på frivillig basis drosler deres mælkeproduktion ned.
Det skete efter pres fra en række EU-lande og til akkompagnement af militante belgiske mælkeproducenter, der demonstrerede højlydt i gaderne.
Skyder sig selv i foden
Men selvom det er uheldigt at åbne for statsstøtte og dermed renationalisering, er det ingen katastrofe for danske mælkeproducenter, eftersom ordningen er frivillig. Tværtimod risikerer de lande, der vælger at gøre brug af den ekstraordinære mulighed, at skyde sig selv i foden.
Det vurderer Susanne Clausen, chefkonsulent ved Seges, Økonomi og Kvæg.
»Statsstøtte til kriseramte mælkeproducenter forsinker strukturudviklingen i de lande, der gør brug af det. De får ikke den nødvendige tilpasning men fastholder en struktur, som ikke er levedygtig. Derved står de på sigt svagere i konkurrencen,« siger hun.
Efter fransk ønske
Ifølge landbrugskommissær Phil Hogans oplæg skal EU-landene i en periode på seks måneder have mulighed for at udbetale op til 15.000 kr. (120.000 kr.) i statsstøtte pr. mælkeproducent som kompensation for at producere mindre mælk.
Den konkrete udformning af ordningen præsenteres først efter påske, og hvor mange lande, der vil gøre brug af den, er usikkert.
Den danske fødevareminister, Esben Lunde Larsen, har straks meldt fra - og det samme gælder Irland, England, Holland og Belgien.
Frankrig derimod vil formentlig benytte sig af muligheden, som landet har været fortaler for. Og hvis statsstøtten udmønter sig i en mindre mælkeproduktion fra EUs næststørste land, kan det ikke udelukkes, at det vil afspejle sig i mælkeprisen, vurderer Susanne Clausen.
Bedre balance en fordel
»Alt andet lige kan man sige, at danske landmænd kan få gavn af det, hvis der kommer en bedre balance, uden vi selv skal reducere produktionen. En tvungen ordning ville have gjort langt mere ondt end det her,« siger hun.
