Få del i historiske 1,6 mia. kr. til jordfordeling

Fra nu af og til 2021 er der mulighed for at få finansieret jordfordeling 100 procent af den danske stat i forbindelse med etablering af vådområder.

Hvis man kan tænke sig, at markerne ligger lidt tættere på bedriften end i dag og måske at konvertere nogle lavbundsarealer til en mere dyrkningssikker jord, er det et godt tidspunkt at overveje at indgå i jordfordeling nu.

Med 1,6 mia. kr. til vådområder fra 2017 til 2021 har der aldrig tidligere været afsat så mange penge til jordfordeling på én gang, påpeger Frank Bondgaard, seniorkonsulent hos Seges.

»Det er nu, man skal give det chancen og se, hvilke muligheder man har,« siger han og peger på, at man ikke ved, om muligheden byder sig senere.

I forbindelse med vådområdeprojekter vil man typisk kunne konvertere lavbundsarealer til mere dyrkningssikker jord tættere på ejendommen.

»Hvis jorden er ved at forsumpe, skal man da overveje at skifte hest,« siger Frank Bondgaard.

Han peger også på, at den struktur, der er i ådalene med mange små parceller hører et andet årstal til.

»Nogle steder ved de dårligt nok, hvem der ejer hvad,« siger han.

Giver og tager

En typisk jordfordeling foregår ved, at man sælger jord til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og køber anden jord af styrelsen. Jorden fordeles, så den ligger bedst muligt i forhold til den enkelte ejendom. I mange jordfordelingsprojekter indgår ejendomme, der hører op. Dermed er der mere jord til dem, som afgiver jord, selv om der for eksempel tages jord ud til vådområder eller andre projekter. Der er sat et prisindeks på hvert enkelt jordstykke, så man bytter ikke bare lige over.

Når den enkelte mark handles til markedspris, og man både køber og sælger, er økonomien i princippet neutral. Dog er det at få jorden tættere på ejendommen penge værd. Tal fra Seges peger på, at det koster op mod et par tusinde kr. mere i driftsomkostninger pr. hektar, hvis jorden ligger fem kilometer væk og er dårligt arronderet.

Sælg eller få tilskud

Ved jordfordelinger i forbindelse med vådområder kan man vælge mellem at sælge jord eller at få et 20-årigt tilskud til arealet. Seges har regnet på, hvad der bedst kan betale sig: At fortsætte driften som i dag eller tage imod tilskuddet, som er 3.500 kr. pr. hektar årligt på omdriftsarealer, 1.800 kr. på permanent græs eller 300 kr. pr. hektar årligt på naturarealer. Dertil kommer grundbetalingen.

På JB 1-3 og humusrige jorder vil det i de fleste tilfælde kunne betale sig at modtage det 20-årige fastholdelsestilskud både for permanente græsarealer og omdriftsarealer, især hvis man er kornsælger. Drejer det sig derimod om JB 5-6, kan det rent økonomisk bedre betale sig at fortsætte den nuværende drift.

»Man skal selvfølgelig vurdere økonomien ud fra sine egne betragtninger og forventninger. På mange af de arealer, der er i spil, må man forvente udbytter under det niveau, man bruger i afgrødekalkulerne, og dyrkningssikkerheden er typisk dårligere, fordi jorden i perioder er vandlidende,« siger Frank Bondgaard.

Samtidig har forventningen til den fremtidige jordpris betydning for regnestykket.

Demokratisk proces

Hvad tror du afholder landmænd fra at gå ind i jordfordeling?

»Jeg tror ikke, at der er mange, der er klar over, at det er en meget demokratisk proces, hvor alle er med til at sætte takst på jorden, så alle får noget ud af det. Men det er selvfølgelig også en kabale, der kræver meget dialog og tålmodighed,« siger Frank Bondgaard.

Faktaboks

Læs mere...

  • www.vådområder.dk har Seges samlet flere oplysninger om jordfordeling i forbindelse med vådområder.
  • Læs om processen og meget mere om økonomien.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle