Får angrebet bag elhegn

Storålam har igen får, der er blevet angrebet af et stort rovdyr.

Efter årets foreløbigt syv angreb på naturplejefår på hedearealer i plantagerne sydvest for Holstebro var det mandag to får på en kløvergræsmark, der blev fundet ilde tilredt af rovdyrbid, fortæller Storålam i en pressemeddelelse.

Det ottende angreb fandt sted mellem Vind og Sørvad hos en planteavler, hvor lammeproducenten Storålam vinterafgræsser marken med 400 får.

"De går bag et mobilt hegn med tre eltråde og strøm på 6-7000 volt, men det har ikke været en hindring for det dyr, der åbenbart følger efter os, uanset hvor vi går hen," siger fårehyrden Peter Helén fra Storålam.

Med det seneste angreb har i alt 20 naturplejefår mistet livet, mens fem er skambidt, i løbet af to en halv måned. I alle tilfælde inden for forholdsvis få kilometers afstand på arealer syd for Holstebro, hvor der igennem længere tid har været jævnlige observationer af ulve.

Ifølge oplysninger til facebooksiden ’Her er ulven i Danmark’ har jægere for nylig i området omkring Sørvad set en ulv under en jagt.  Naturstyrelsens ulvekyndige vildtkonsulent, der endnu ikke har undersøgt det seneste tilfælde, har ved de hidtidige angreb fastslået, at det med overvejende sandsynlighed er ulv, der står bag. Naturstyrelsen venter stadig på svar fra dna-analyserne fra et laboratorie i Tyskland.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle