I sidste uge stemte den britiske befolkning nej til et fortsat medlemskab af EU, men eksperterne er ikke enige om, hvad det betyder for Europas fremtid.
Dansk eksport reduceret med en mia.
Ja, det ser vi jo allerede. Den øjeblikkelige konsekvens af briternes ønske om at forlade EU har været et kraftigt fald i pundet, som umiddelbart reducerer den danske fødevareklynges eksportindtjening med en mia. kr. Den store usikkerhed om, hvad der nu skal ske, har også ført til betydelige fald på aktiemarkederne.
Storbritannien skal formelt bede om at træde ud af EU, før Lissabon-traktatens paragraf 50 om udtrædelse af unionen træder i kraft. Fra det tidspunkt har Storbritannien og EU så to år til at forhandle en aftale på plads. Premierminister David Cameron har meddelt, at han træder tilbage. Der er stor forskel på at føre valgkamp og realpolitik, og vi ser allerede, at Brexit-tilhængernes retorik er ved at blive lidt mere afdæmpet. Viljen til at finde gode løsninger ved forhandlingsbordet vil forhåbentlig være stor, men vi ved jo ikke endnu, hvem der skal lede Storbritannien igennem forhandlingerne. Under Brexit-kampagnen har modstanderne kæmpet indædt for at nå et nej, og det er trods alt svært at forestille sig, at de vil stille sig tilfredse med, at paragraf 50 eventuelt ikke aktiveres men erstattes af en ny aftale med EU. På et tidspunkt siger man nok også stop fra EU’s side. Der er kræfter i EU, der mener, at det er nødvendigt at statuere et eksempel, så andre lande ikke ønsker at forlade EU. Det kan vise sig så besværligt at forlade EU, at det i sig selv er nok til at skræmme andre fra at følge efter.
Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer.
Man finder et kompromis til vælgerne
Nej, jeg regner ikke med, at der sker noget. Før valget sagde den britiske premierminister, David Cameron, at han ville sende en udmeldelse straks efter valget, hvis det blev et nej, men det er jo ikke sket. Og hvorfor skulle han også det? Han benytter sig af artikel 50 i Lissabon-traktaten, hvor det er fastlagt, at forhandlingerne om et lands udtræden skal ske inden for to år. Her står der også, at det alene er det enkelte land der bestemmer, om artikel 50 skal aktiveres.
Nu har han så valgt at træde tilbage efter nederlaget i sidste uge og det bliver i stedet hans afløser, som tidligst til september skal bestemme, om artikel 50 skal aktiveres.
Prognosen tyder på, at det ikke sker. Jeg tror, at vi får et nyt europæisk kompromis at se, som det skete i den danske afstemning i 1993. Formentlig ender det med, at man får en ny afstemning om medlemskab af EU i Storbritannien, hvor man får flyttet nogle af de bløde modstandere og ender med et flertal for at blive i EU. Jeg tror, at man finder et nyt kompromis, man kan lægge ud til de britiske vælgere, hvor man eksempelvis får tilføjet et punkt om, at immigrationen skal styres af briterne selv, så de britiske myndigheder eksempelvis selv kan suspendere den fri bevægelighed, hvis indvandringen overstiger en vis grænse.
Peter Nedergaard, professor, Institut for statskundskab, KU.
