Staten erstatter tabet, når får bliver dræbt af ulve. Det er langt fra den eneste omkostning, når ulve huserer i området, forklarer ejer af Storålam Jørgen Blazejewicz.
Fårene hos Storålam er i dag, mandag, blevet flyttet væk fra et hedeareal ved Stråsø Plantage ved Holstebro, efter de både natten til lørdag og igen natten til søndag er blevet angrebet.
I alt har fåreavleren mistet 20 får siden oktober. Flere af de tidligere tilfælde er blevet analyseret af Naturstyrelsen - det var en ulv.
Staten erstatter de tabte får med omkring 1.200 kr. pr. dyr. Beløbet er passende for en gennemsnitlig værdi af fårene, men det er langt fra den eneste omkostning, når ulven går i gang, forklarer ejer af Storålam Jørgen Blazejewicz.
"Der er flere, der skal have lam til maj, og min bekymring er, hvor mange lam får de overhovedet? Stress nedsætter antallet af fostre, og når ulven er der, så kæmper de jo for livet. Den kommer om natten, hvor de burde hvile sig. Det er den store stressfaktor," siger han.
Fårene laver naturpleje i det store beskyttede Natura 2000-område, hvor 500 får afgræsser et 250 hektar stort område. Det er cirka en tredjedel af bestanden ved Storålam, der går på hedearealet.
20.000 KR. I EKSTRAOMKOSTNINGER
Ud over frygten for færre lam til forår, så er Jørgen Blazejewicz og medarbejderne sat på hårdt arbejde med at holde ulven fra døren.
"Vi havde slet ikke gennemskuet, hvor meget arbejde der er. Vi skal være så påpasselige med opsyn, det skal være minutiøst, fordi det er helt uoverskuelige naturarealer, det er ikke nok bare at stikke en kikkert for øjnene," siger ejeren af Storålam.
Selv om de døde får bliver erstattet, vurderer Jørgen Blazejewicz en ekstraomkostning på knap 20.000 kr. alene det seneste to måneder på grund af øget arbejdstid.
"Vi har kørt en time ekstra hver dag siden oktober, det er måske knap 200 arbejdstimer og mange km i bil."
ULEMPERNE VED ELEKTRISK HEGN
Staten kan tilbyde at dække omkostninger til et elektrisk hegn. Sådan en løsning er ikke førsteprioritet hos Storålam.
"Hegnet har en del ulemper. Det kræver masser af vedligeholdelse, og det ved jeg ikke, hvem der skulle udføre, det er jo et kæmpe areal, og vi er flere, der har får og kreaturer til naturpleje i området," siger Jørgen Blazejewicz.
Græs skal holdes væk fra de elektriske tråde, og der skal kontrolleres for kortslutning med jævne mellemrum. Storålam har i alt 12 folde på det 250 hektar store areal.
"Det lyder som noget, man bare lige ordner, men det er det ikke," siger han.
NÆSTEN DYREMISHANDLING
I oktober oplevede de det første ulveangreb. Siden har de flyttet fårene løbende inden for 20 km, men efter højest 14 dage slår ulven til igen, fortæller Jørgen Blazejewicz.
Hver gang et får er blevet angrebet, skal Naturstyrelsen tilkaldes. Fåret skal muligvis aflives, en vildtkonsulent skal tilse dyret og tage prøver, og de øvrige dyr i flokken skal kontrolleres for skader. Resterne skal sendes destruktion, og alt skal klares inden andre dyr som skader eller ræve kommer til og æder resterne.
"Vi er bare så trætte af at miste dem, vi har købt fårene for at have dem. Vi synes, det er noget svineri, og det er synd for dyrene. De bliver skambidt, og selv om det er et naturligt fænomen, så er det dyremishandling af værste skuffe," siger han.
I særtilfælde, kan Naturstyrelsen vurdere ulven som "problemulv". Det betyder, den kan blive skudt. Ejeren håber, at flytningen væk fra det øde og bakkede naturareal løser problemer. Fårene skal tilbage til naturarealet til foråret.
"Vi stikker hovedet under dynen indtil april; så håber vi, ulven er væk. Den må gerne finde nogle venner - helst i østlige Polen – så kommer der forhåbentligt aldrig mere ulve i Danmark," siger Jørgen Blazejewicz.
