Fødevareforskere flytter ind på Agro Food Park

I 2018 vil Aarhus Universitet flytte sin fødevareforskning fra Foulum og Årslev til Agro Food Park ved Århus.

At opnå maksimalt samspil mellem fødevareforskning og -virksomheder.

Det er hovedformålet med, at Aarhus Universitet har offentliggjort planer om at flytte universitetets fødevareforskning fra Foulum og Årslev til en samlet afdeling i Agro Food Park i Skejby.

Projektet mangler endnu myndighedernes godkendelse af byggeplanerne og bestyrelsens vedtagelse, som ventes at foreligge i 2015. I givet fald vil flytningen være afsluttet i 2018.

I Agro Food Park skal etableres kontor- og laboratoriebygninger til 110 medarbejdere, samt væksthuse og andre forsøgsfaciliteter. Aarhus Universitet planlægger at samle væksthusfaciliteter fra flere institutter, herunder Institut for Fødevarer, Institut for Molekylærbiologi og Genetik samt Institut for Bioscience i Skejby.

»Vi har valgt at fremlægge vores planer på nuværende tidspunkt, da vi har et ønske om, at både virksomheder og vores egne medarbejdere er bekendt med vores planer,« siger dekan Niels Chr. Nielsen, Aarhus Universitet.

Formanden for Agro Food Parks bestyrelse, Jan Mousing, ser Aarhus Universitets beslutning som en markant styrkelse af Agro Food Park. Og formanden venter yderligere vækst i de nærmeste år.

Arla har for nylig startet byggeri af sit globale innovationscenter for over 100 medarbejdere, og ifølge Jan Mousing følger mange virksomheder løbende udviklingen med henblik på at etablere sig i Agro Food Park.

Faktaboks

Agro Food Park

  • Rummer cirka 50 virksomheder inden for landbrug og fødevarer.
  • Herunder Videncentret for Landbrug
  • Beskæftiger ca. 925 medarbejere.
  • Målsætning i 2020: 3000 medarbejdere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle