Fødselsdag på maskinstation fejres som regel i marken

Hvis man har fødselsdag i høsten, må man prøve at finde tid til til at blive fejret i marken.

Når det er godt vejr på Linda Møller Harritzs fødselsdag, betyder det ofte, at dagen skal tilbringes i marken. Hun og hendes mand, Søren Møller Nielsen, ejer nemlig Møllers Maskinstation i Rødding nord for Viborg. 

"Jeg ved jo, at det sandsynligvis er en dag, hvor vi er i marken. Det har jeg vænnet mig til," siger Linda Møller Harritz. 

Også i år foregik fødselsdagen i marken. På trods af travlhed var der alligevel tid til at Linda Møller Harritz kunne blive fejret.

"Efter vi fik maskinstationen, har jeg altid sagt, at der var én ting, jeg ikke ville på min fødselsdag, og det var at lave mad. Mine forældre var ude med aftensmad - min livret, selvfølgelig. Det var boller i karry. De havde gjort lidt ekstra ud af det. De havde også kage, is og flag med og gjort det lidt hyggeligt. Kagen var en vandbakkelseskagemand - det er en tradition i vores familie," fortæller Linda Møller Harritz.

I de travle høstmåneder, er Linda Møller Harritzs forældre gode til at sørge for aftensmad til dem.

en af årets travleste dage

I år blev der presset vinterbyghalm, og maskinstationens tre big balle-pressere, en Massey Ferguson 2190, en Fendt 12130 og en Hesston 4900, var sat i sving.

"Det var en rigtig travl dag. det var næsten den bedste dag, vi havde haft indtil. Jeg tror, at det var i omegnen af 150 hektar, vi fik presset den dag, så det var al vinterbyggen, vi fik ryddet op i. Det var dejligt," siger Linda Møller Harritz.

I den travle høstsæson har Linda og Søren Møller ekstra medhjælpere til at få klaret arbejdet, mens de resten af året kun er de to. 

Linda Møller Harritz deltager i Skyd høsten bedst. Her kan hun både vinde en høstlagkage til hele høstholdet samt hovedpræmien, i form af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle