Første sejr til dansk kyllingekød

Et EU-udvalg har onsdag tilladt, at EU-Kommissionen kan fremsætte et endeligt forslag til særstatus for dansk kyllingekød.

Første forhindring for særstatus for dansk kyllingekød er nu banet af vejen.

Efter Landbrugsavisen.dk's oplysninger har EU-udvalget, der onsdag skulle stemme om sagen ladet EU-Kommissionen

"Denne runde er der ikke nogen, der har modsat sig", fortæller en kilde om de andre EU-landes holdning.

Dermed kan EU-Kommissionen nu fremsende en notifikation til verdenshandelsorganisationen WTO og til januar fremsende et forslag til endelig afstemning i EU's SCoPAFF-udvalg til januar.

Hvis et kvalificeret flertal af EU-landen til den tid også bakker op, er den hjemme.

Det vil i så fald betyde, at alle partier af kyllingekød, der indføres til Danmark, skal være undersøgt efter særlige retningslinjer og fundet fri for salmonella. Samtidig vil der skulle foreligge et handelsdokument, hvoraf dette fremgår.

"Vi er glade for at den første afstemning er gået godt. Det er noget, vi har arbejdet på i 10 år, så vi kan kun være glade for at det nu endelig ser ud til at lykkes", lyder det fra sektorchef Jørgen Nyberg Larsen, Det Danske Fjerkræråd.

 I 2014 strandede forsøget på at opnå særstatus allerede inden, at EU-Kommissionen nåede at fremsætte et forslag.

Danmark har et salmonellaprogram, hvor alle led – fra rugerier til foderfabrikker – holdes fri for salmonella. Det kræver eksempelvis stram hygiejne i staldene, hvor medarbejderne skifter tøj, inden de går ind i en stald. Andre lande har vaccinerer dyrene eller slår salmonella ned med antibiotika – hvilket man ikke gør i Danmark – mens man i USA dypper kødet i klor.

Gråsten Fjerkræ, der får produceret sine kyllinger og ænder i Tyskland, har protesteret mod det danske forsøg. Virksomheden mener, at der intet er at vinde for danske forbrugere - udover bureaukrati og øgede priser på importeret kød - eftersom salmonellaindsatsen i Europa er forbedret de seneste 10 år.

Jørgen Nyberg Larsen afviser, at resten af Europa er på højde med Danmark, når det gælder salmonellabeskyttelse.

"Der er virksomheder rundt omkring i Europa og verden, der gør noget tilsvarende som i Danmark, men på nationalt plan er vi unikke sammen med Finland og Sverige", siger Jørgen Nyberg Larsen.

Finland og Sverige har siden deres optagelse i EU for 22 år siden haft særstatus. Det er en tilsvarende ordning, Danmark har ønsket.

Danmark har siden 2012 haft særstatus for konsumæg. Jørgen Nyberg Larsen mener ikke, at denne særstatus har gjort stor forskel på hjemmemarkedet, eftersom konsumægsmarkedet i Danmark i forvejen var domineret af danske producenter. Til gengæld har det stor betydning for eksporten.

På kyllingekødsmarkedet er en større andel af det samlede salg fra udlandet. Udenlandsk kød kan fortsat sælges i Danmark, hvis det har rette certificering.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle