Fagforening kræver undskyldning fra BL

Bæredygtigt Landbrug vil rydde op i Miljøministeriet. Derfor skal navgivne embedsmænd fremover hænges ud offentligt. Dansk Magisterforenings formand kræver en undskyldning.

Bæredygtigt Landbrugs gabestok, hvor de vil kritisere navngivne embedsmænd, møder kritik fra fagforeningen Dansk Magisterforening.

Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen kalder på magisterbladet.dk fremgangsmåden for ”absurd” og opfordrer Bæredygtigt Landbrug til at undskylde.

"Det er langt over stregen og helt urimeligt at hænge enkeltpersoner ud på den her måde. Jeg vil opfordre Bæredygtigt Landbrug til at komme med en undskyldning til den pågældende medarbejder," siger hun.

Camilla Gregersen opfordrer medlemmer, der bliver berørt af Bæredygtigt Landbrugs kampagne om at henvende sig til DM.

"Det skaber stor utryghed på arbejdspladsen, hvis man risikerer at blive hængt ud i medierne for at passe sit arbejde. Vi vil i den situation sørge for, at medlemmer får al den juridiske assistance, de har brug for," siger hun til magisterbladet.dk

Vi har tidligere i LandbrugsAvisen beskrevet sagen, hvor Bæredygtigt Landbrug har som mål at luge ud blandt embedsmænd, der ikke følger deres ministers politiske linje. Ifølge Flemming Fuglede er fremgangsmåden berettiget i en situation, hvor den siddende minister ikke har magtet at tage et opgør.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle