Region Hovedstaden blev sidste år tildelt 15,5 mio. kr. af 80 mio. kr. fra den statslige bredbåndspulje, mens flere landområder med et stort behov fik et nej.
Vi arbejder på højtryk på området
God dækning med mobilnet og bredbånd er vigtig for både borgere og virksomheder og er helt afgørende for et moderne og velfungerende samfund i 2017, hvor både virksomheder og familier kan slå sig ned overalt.
Jeg forstår godt folks frustrationer, men vi arbejder på højtryk på det her område, som har meget høj prioritet for regeringen. Det er først og fremmest markedet, der skal sikre en god dækning, men regeringen har også taget en række initiativer, der skal fremme god dækning. Vi er bl.a. ved at ændre planloven, så det bliver nemmere for kommuneren at give tilladelse til nye master.
Når det handler om bredbåndspuljen, blev vi sammen med en bred kreds i Folketinget (SF, RV, S, KF, LA og DF) i 2016 enige om objektive kriterier for at søge puljen. Det er en del af aftalen, at vi skal evaluere efter ansøgningsrunden i 2017 for at vurdere, om puljen skal videreføres i 2018 og 2019. Hvis der er partier, der har ønsker til justeringer af puljen, så skal det tages i sammenhæng med den evaluering. Jeg lytter naturligvis gerne til alle forslag. Den aktuelle kritik handler om, at projekter i Region Hovedstaden sidste år blev tildelt 15,5 mio. kr. I den forbindelse bemærker jeg, at ca. 90 pct. af de støttede adresser ligger uden for Storkøbenhavn.
Af Lars Christian Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister.
Tale om konkurrencesvigt
Region Hovedstaden får 15,5 mio. kr. og et projekt i København 3 mio. kr. Jeg ved godt, at der er geografisk forskel på befolkningstætheden i regionen. De fleste steder er det rentabelt at investere i bedre bredbåndsdækning, - det bør bare ikke ske med midler fra bredbåndspuljen, for salg af bredbåndsforbindelser bør selskaber, der tilbyder bredbånd i hovedstadsområdet, godt kunne få en god businesscase ud af.
Der er tale om konkurrencesvigt. Når man ser på resten af landet, virker det paradoksalt, at ingen af projekterne i yderkommunerne har fået andel i midlerne. Der er også tale om markedssvigt, da statslige midler vil være afgørende i mange land- og yderkommuner for at sikre en udbygning af højhastighedsbredbånd på landet.
Skal man tale om objektive parametre, bør sådan noget som befolkningstæthed og andre geografiske parameter, man kan lægge ind, defineres som objektive kriterier, som gør, at puljen kan blive rettet mere mod landdistrikterne. Det hører vi også, at forligspartierne mener.
Det handler jo ikke om, at der ikke skal være lynhurtigt bredbånd i hovedstaden, - det skal bare også være en mulighed i resten af landet. Når 300.000 danske husstande fortsat ikke har tidssvarende bredbånd, frygter jeg, at nogle landområder stadig er frakoblet den digitale vækst i 2020.
Af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
