Familieudvalg dropper Coop

Samvirkes forside var en ’utilgivelig’ tilsvining af landbruget, sagde Inger Skamriis.

Familieudvalget har sat samarbejdet med 12 lokale Dagli’Brugser på stand by indtil videre.

Det sker ifølge formand Inger Skamriis som reaktion på Samvirkes oktober-forside, hvor en mand med gasmaske og beskyttelsesdragt signalerer fare ved landbrugets anvendelse af sprøjtemidler.

»Jeg er utrolig vred og skuffet over Coops adfærd,« sagde Inger Skamriis i sin beretning. Det gav startskuddet til det mest debatterede emne på årsmødet.

Ib Jensen, Fyns Familielandbrug, har tidligere leveret grønsager til Coop, men opgav. Han har oplevet at få allerede leverede jordbær afvist, øjensynligt fordi der om natten var ankommet en tysk kølebil med billigere tyske jordbær.

»Tag endelig fat i ørerne på dem, Inger. De er ikke rare at handle med.«

Debatten på årsmødet blev så intens, at den på initiativ af Preben Kristensen, Familielandbruget Vest-Jylland, endte med en beslutning om at sende et kritisk meddelelse til Coop direkte fra årsmødet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle