Finansrådgiver til Sydvestjysk

der kommer fra en stilling som finansanalytiker i BRF-Kredit.

Ansættelsen er et modtræk mod pengeinstitutternes "private banking"-lignende tilbud på formueforvaltning til landbrugskunder.

"Den udvikling tog især fart i løbet af 2006, og der opstod behov for uvildig rådgivning i langt højere grad, end vi tidligere oplevede," forklarer Hans Jeppe Andersen, der er chef for virksomhedsrådgivningen i Sydvestjysk Landboforening.

Det har allerede imponeret Heidi Sønderby, hvor risikovillige mange landmænd er:

"De jonglerer gerne med store pengebeløb, og selvom de er lydhøre over for mig, så har jeg mødt en stor lyst til at tage chancer. Samtidig har de en selvironisk distance som gør det ret underholdende. Når der bliver snakket om penge, så lyder det nogen gange, som om de har glemt nullerne - for det er faktisk millionbeløb, der er i spil."

Heidi Sønderbys første opgaver i det nye job har typisk handlet om finansiering af ekspanderende landmænd der er inde i en rivende udvikling på bedriften.

"Man kan sige, at min opgave ofte er at rådgive landmanden om, hvordan han kan tage en chance på den billigste måde. Populært sagt skal han ikke købe en Rolls-Royce, hvis han har brug for en Skoda. Og der findes virkelig mange fancy kontrakter og produkter, som markedet i øjeblikket oversvømmer landmænd med."

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle