Fire-årig fik første tur i mejetærskeren under høsten

For David og Isaac er noget af det bedste at få lov til at kigge på, når morfar høster med sine store mejetærskere.

På Bækholm, der ligger ved Hinnerup, blev der tirsdag høstet rajgræs med to små tilskuere. David på 4 år deler sin glæde med sin næsten 2-årige lillebror Isaac. 

"Det er min far, der har gården, og så er det i den samemnhæng, jeg har taget mine to drenge med ud at kigge på høsten. Vi bor kun 8 km væk, så vi benytter os meget af muligheden for lige at kunne komme forbi," siger Signe Steenfeldt Møller-Sørensen. 

Børnene forstår, at høsten er noget helt særligt, og især den ældste er fascineret af de store maskiner.

"Jeg hentede min ældste søn i børnehaven og spurgte:  "Skal vi med ud at høste i dag?".

Han kunne bare ikke komme hurtigt nok afsted.

Min mand og jeg talte om, at der er så mange alternativer for børn i dag, men når det handler om høsten, så gør det noget ved børn. Det er det samme, når man selv kommer fra landet. Der er bare noget særligt, når man ser mejetærskeren køre ud," siger Signe Steenfeldt Møller-Sørensen.

Selvom glæden ved maskinerne er til at tage at føle på, er der også en vis respekt at spore.

"Min lille dreng var lidt mere tilbageholdende og "uha, det er en stor maskine, der lige pludselig kommer tæt på", da han fik nærmet sig de her mejetærskere," fortæller Signe Steenfeldt Møller-Sørensen.

Omkring 60 storke landede på marken 15. august · 14:39

I år tog storebror David en modig beslutning. 

"Det er første gang, at min store dreng selv er med oppe og køre i mejetærskeren uden mor eller far. Han fik en tur med sin onkel. Den lille har ikke været med i en traktor eller en mejetærsker endnu, men det håber vi da, at sæsonen byder på," siger Signe Steenfeldt Møller-Sørensen.

Bækholm ejes og drives af Signe Steenfeldt Møller-Sørensens far, Niels P. Møller. På gårdens 600 hektar dyrkes vinterbyg, vårbyg, hvede, raps og rajgræs. Derudover har han et svinebrug med 930 søer og 26.000 slagtesvin per år.

Signe Steenfeldt Møller-Sørensen har tre brødre. Ingen af dem er landmænd, men de hjælper alle tre til, især i høsten.

Med de indsendte billeder deltager Signe Steenfeldt Møller-Sørensent i Skyd høsten bedst. Her kan hun både vinde en høstlagkage til hele høstholdet samt hovedpræmien, i form af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en supersej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu