Fire måneders tørke: I 2030 vil dette være en normalsommer, hvis vi ikke gør noget...

Forrige uge handlede min ’ugen på spidsen’ om klimaudfordringerne i forhold til at kunne bjærge nok grovfoder af en acceptabel kvalitet til mælkeproduktion på dansk niveau.

Med udsigt til en skuffende majs og i bedste fald kun allerhøjst tre slæt græs på den uvandede jord er det alvorlig udfordring. Der kan ikke laves 10.000 kg EKM/årsko på brakafpuds og spildkartofler.

Men vi kommer heller ikke uden om på et tidspunkt, når de værste problemer i forbindelse med tørken er løst, at tale om klimaændringerne.

Det gjorde indtryk på mig, da en anerkendt fysiker og klimaforsker forleden udtalte til en avis, at om 30 år vil vi formentlig se tilbage på sommeren 2018 som en »ganske almindelig sommer«.

Risiko for dominoeffekt

Men hvad er egentlig klimaændringernes rolle i tørken - om overhovedet nogen? Det korte svar er: Ingen ved det. Det lidt længere svar er, at den globale opvarmning formentlig skubber til de overordnede vejrsystemer, så både lavtryk og højtryk kan blive liggende rigtig længe over det nordlige Europa, som ellers tidligere har ligget på ’kanten’, så at sige. Samtidig tyder ny viden på, at en dominoeffekt med risiko for markant større temeperaturstigninger end de hidtil forventede 1,5-2 grader kan være sat i gang.

Et mareridt

Usikkerheden om klimaændringernes, deres effekt og hvordan de kan imødegås, hvis de overhovedet kan det, er en udfordring, som alle problemer uden nemme og oplagte løsninger er det.

Men når tørkens umiddelbare problemer med at fastholde mælkeproduktionen er løst, så kommer vi nok til at skulle tage fat på en mere seriøs klimadiskussion og blive mere præcise på, hvad vi i landbruget kan byde ind med.

Det skal vi, fordi denne sommer desværre har vist, at landbruget ligger i frontlinjen. For landmænd og brandfolk har sommeren 2018 på mange måder været et mareridt. Rigtig mange andre har haft en fest med, hvad der for en for en sommerferieramt dansker kun kan kaldes et pragtfuldt vejr.

Klimaets ofre

Landbruget og i særdeleshed kvægbruget ligger bare også i frontlinjen, sammen med enkelte andre sektorer, når det gælder udledningen af de såkaldte drivhusgasser. Derfor bør vi om nogen insistere på en seriøs debat frem mod fagligt begrundede løsninger.

Derfor kan det måske også være klogt at indstille os på som erhverv, at den nødvendige opbremsning i udledningen af drivhusgasser også kan komme til at koste landbruget noget på den korte bane.

Hvis vi kun kan argumentere i forsvarsposition, får landbrugets stemme næppe samme vægt i diskussionerne, når løsningerne skal findes.

Og der skal findes altså løsninger. Det er vores bygninger, der vælter i stormene. Det er vores afgrøder, der drukner i ekstremregnen eller visner i tørken. Det er vores driftsøkonomi, der nu kommer alvorligt pres et godt stykke ind i 2019 og i mange tilfælde endnu længere som følge af fodermangel og opbygning af nye grovfoderlagre.

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.