Fire ud af 10 danskere er klar på kryb

Insekter kan blive en nødvendig del af vores kost i fremtiden – og fire ud af 10 danskere er parat til at prøve det.

Ifølge FN skal verden bruge 70 pct. mere animalsk protein i 2050. Derfor overvejer flere og flere insekter, som er proteinrige, hurtige, billige og pladsbesparende at producere. Nu siger fire ud af ti danskere, at de vil spise dem – hvis det bliver serveret på en indbydende måde. Det viser en undersøgelse, som Megafon har lavet for Dyrenes Beskyttelse.

»Der er et kæmpe potentiale i den her produktion. Økonomisk, selvfølgelig, men insekterne kan også gøre en positiv forskel i forhold til klimaet, fødevarekrisen og vores sundhed«, siger Lars-Henrik Lau Heckmann fra Teknologisk Institut, som er partner i projektet inVALUABLE, der skal etablere industriel insektproduktion i Danmark.

Produktionen af ét kilo insekt udleder 100 gange mindre CO2 end ét kilo oksekød – og flere insekter kan få deres vandforbrug gennem deres føde, og har ikke brug for yderligere væske.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle