Fjerkræavler: Prøvegebyrer æder vores lyst til udvide

Fjerkræavler Mathias Nørregaard vil gerne udvide sin produktion og sælge æg ved stalddørssalg, men de høje priser på salmonellaprøver giver for høje omkostninger.

»Vi havde overvejet at udvide antal af æglæggende høns, så vi kunne sælge af det, men det vil vi ikke længere, fordi det er for omkostningstungt. Det bliver spist op af prøvegebyrer.«

Det mener fjerkræsavler Mathias Nørregaard fra Nordsjælland, der til dagligt lever af at sælge slagtekyllinger ved stalddørssalg og derudover også har gæs og ænder. Han drømmer om at udvide produktionen ved også at sælge æg fra sine høns, men det er ikke muligt, fordi Fødevarestyrelsen kræver, at han årligt betaler for over 150 prøver, herunder for fugleinfluenza, æggeprøver og for virussygdommen Newcastle Diease. Det er Fødevarestyrelsen, som skal komme ud og tage prøverne, hvilket ifølge Mathias Nørregaard koster 1.800 kroner i timen. Og det vil gå udover prisen på æggene.

»Det er et problem for os, fordi hver eneste æg kommer til at koste 2 kr. bare i prøveomkostning. Derudover skal hønsene også have foder. Hver gang vi så skal skifte nogle høns ud, skal der tages prøver igen, så hvis vi også skal have noget ud af det økonomisk set, så skal vi op på 5 kr. pr æg. Det er meget dyrt i forhold til normalen,« siger han.

I dag er det tilladt for ægproducenter med op til 30 høns af 16 uger at sælge egne æg til en kendt kundekreds, uden at Førevarestyrelsen foretager kontrol for salmonella. Mathias Nørregaard sælger 3-400 slagtekyllinger af den franske race La Bresse ved stalddørssalg om året. Han fortæller, at racen er god som både som slagtekylling og æglægger, så for at slå to fluer med et smæk, vil han gerne bruge hanerne som slagtekyllinger og hønerne til ægproduktion. Men ifølge Mathias Nørregaard er det kun de store fjerkræproducenter, der kan klare Fødevarestyrelsens priser på prøverne, og derfor er det for økonomisk svært for små producenter at kunne følge med omkostningerne på prøverne.

»Jeg synes i høj grad, at de små producenter bliver glemt, og at de høje producenter bliver favoriseret. Jeg ved generelt, at det er et problem for småproducenter, der skal leve op til prøvekrav, der er lavet til kæmpe industrielt produktion,« siger han.

Han føler, at de mange prøver er med til at forhindre små fjerkræproducenter i at tænke ud af boksen, og at mange initiativer går i stå på grund af de restriktive regler. Han peger på politisk handling og kræver at få lempet reglerne, så de mindre fjerkræproducenter ikke skal igennem den store prøveproces for f.eks. fugleinfluenza og Newcastle Disease, før fjerkræavlerne kan få deres høns godkendt.

»Hos vores slagtekyllinger ved stalddørssalg skal vi tage nogle sokkeprøver hver 6. uge, før de slagtes. Der vil vi gerne have noget lignende med æglæggerne, for jeg mener ikke, at der ikke er nogen saglig begrundelse i forskellen, da salmonella både en trussel for æg og kød,« siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle