Flere bramgæs kan nu skydes

Af Anni Matthiesen , MF (V), naturordfører.

Når man beskytter og freder både fugle og gæs, kan man risikere, at det virker, måske også mere end hensigten. Dette mener jeg, at den voksende mængde af bramgæs er et godt eksempel på. I dag æder tusindvis af bramgæs sig nemlig fede på landmændenes marker.

Tidligere var bramgåsen kun på besøg i landet som trækfugl, men nu overvintrer og yngler rigtig mange af dem, og antallet er vokset og vokset siden 1970’erne. Derfor er problemerne med store markskader for landmændene også vokset i takt med mængden af bramgæs. I dag er bestanden af bramgæs vokset fra nogle få tusinder og til omkring 1,2 mio. gæs.

Jeg besøgte en landmand på Mandø for et par år siden, som fortalte om og viste mig de skader, som gæssene kunne skabe. Derfor glæder det mig også meget, at Venstres miljø og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, nu tager hårdere fat på at begrænse antallet af bramgæs.

Ændringen af vildtskadebekendtgørelsen vil fra 1. juli nu sikre, at tilladelserne til at regulere i antallet af bramgæs kommer til at gælde for en længere periode og at man kan skyde op til 50 gæs om dagen.

Som Venstres naturordfører mener jeg, at vi skal beskytte vores natur, fugle og dyreliv. Men der skal også være en balance i beskyttelsen, og der skal være en mulighed for at sætte ind, hvis beskyttelsen tager overhånd. Så ja beskyttelsen virkede – men måske også lige rigelig. Derfor tilpasses reguleringen nu mere til virkeligheden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle