Flest blå traktorer i juni måned

New Holland klarede sig bedst i juni.

De nye traktorer var overvejende blå i juni måned, fremgår det af den netop offentliggjorte traktorstatistik for nyregistrerede traktorer over 30 kilowatt.

Med 57 nyregistrerede New Holland-traktorer ud af 156 registrerede traktorer i alt i juni står de blå traktorer for mere end en tredjedel af nyregistreringerne. Med lidt over halvt så mange enheder indtager John Deere, der registrerede 29 traktorer, andenpladsen. Case IH, med 24 registrerede traktorer, er at finde på tredjepladsen.

Høster nu hvede - miniforsøg som økolog skuffedeMark 27. juli · 09:56

Fjerdepladsen indtages, med 12 nyregistreringer, af Valtra, og Claas formåede at lange 11 traktorer over disken i juni måned, mens Massey Ferguson registrerede 10 traktorer.

Med syv nyregistreringer placerer Fendt sig som nummer syv på listen, efterfulgt af Deutz Fahr med blot to traktorer. De mest populære enkeltmodeller var i juni måned New Holland T7.270 og T6.195 samt John Deere 6215R.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu