Flugten fra kuglerne er glemt, når vi går i malkestalden

Merhawi Ghebrezgiabihar og Tay Aung er flygtet til Danmark i håb om et bedre liv. Det har de foreløbigt fundet i Egtved, hvor de passer køer hos Andreas Larson og Christian Thorvaldsen.

Mælk! Jeg elsker bare mælk!

Merhawi bliver et stort smil, da vi taler om, hvad foderet og anstrengelserne med de 320 jerseykøer munder ud i to gange om dagen: Frisk mælk.

Den 24-årige flygtning fra Eritrea betror mig, at han nogle dage godt kan sætte to liter mælk til livs i en lang mundfuld. Han griner og lægger ikke skjul på, at han trives i de nye omgivelser på gården ved Egtved, hvor roen, smilene og de glade fagter mellem ansatte og ejere står i skærende kontrast til det, han flygtede fra: En dødsstraf, fordi han nægtede at indgå i Eritreas nationalhær.

Den grusomme fortid dvæler de dog ikke meget ved, fortæller Christian Thorvaldsen, som ejer bedriften sammen med Andreas Larson.

»Nogle gange kommer der en bemærkning, når vi går og malker, men han vil meget hellere arbejde og have det sjovt sammen med os andre,« siger Christian Thorvaldsen, som er mere end begejstret for de to flygtninge, han og Andreas i øjeblikket har ansat.

De siger aldrig nej

Faktisk er de to mælkeproducenter, som har ejet bedriften ved Egtved i 16 måneder, så tilfredse med Merharwi og burmeseren Tay, at de leder efter endnu en flygtning. Måske kommer der allerede én mere i næste uge.

Tilfredsheden skal tilskrives flere ting. Der er det økonomiske incitament, at 75 af de 117 kroner, som Merharwi og Tay betales for hver af de ugentlige 37 arbejdstimer, refunderes fra kommunen.

Hertil kommer Merhawi og Tays åbenlyse lyst til arbejdet, at de møder til tiden og aldrig siger nej til en opgave i stalden, selvom de kun kendte til opgaverne på et autoværksted og en fabrik, da de trådte ind ad stalddøren.

»Vi mener også oprigtigt, at vi har en forpligtelse til at hjælpe de mennesker, som ikke har andre steder at gå hen. Vi er så grotesk rige i Danmark, at vi godt kan afse lidt af vores til andre,« mener Christian Thorvaldsen.

Andreas Larson tilføjer, at ansættelsen af Tay og Merharwi også har ændret opfattelsen af flygtninge i lokalsamfundet.

»Vi har været med til at rokke lidt ved folks opfattelse af flygtninge. Det føles ret godt,« siger han.

Hvordan siger man yver?

Men at komme så langt og længere endnu kræver megen kommunikation og tålmodighed. For selvom Merhawi og Tay deltager i dansk sprogskole, når de ikke arbejder hos Christian og Andreas, rummer hverdagen på et landbrug mange fagudtryk og indforståede gøremål, som det kan være svært at oversætte.

Derfor gjorde Andreas Larson og Christian Thorvaldsen meget tidlig i de to flygtninges ansættelse brug af tolke til at gennemgå de væsentligste opgaver på en typisk arbejdsdag.

»Det handler om at skabe forståelse, for de vil gerne gøre det, som vi beder dem om. De spørger ofte, hvorfor vi gør, som vi gør, for de vil gerne forstå det,« fortæller Andreas Larson.

Andreas og Christian ansatte samtidig den tidligere tømrer og ulandsfrivillige Jens Langgaard Jensen, som har været med til at løsne op på de sprogmæssige udfordringer.

»Jens blev oprindeligt ansat til at renovere stuehus, stald og foderlade, men ene mand kunne han forståeligt nok ikke løfte opgaven. Så vi ansatte Merhawi og Tay til at hjælpe ham, og Jens har lært dem meget praktisk dansk,« fortæller Andreas Larson.

Malke til bussen kører

Overgangen fra tømrerarbejdet på stuehuset til opgaverne i stald og mark, tog Merhawi og Tay selv initiativ til.

»De havde fri klokken 16, men bussen kørte først 16.50, så de spurgte, om de ikke måtte hjælpe med malkningen, til bussen kom,« fortæller Andreas Larson.

Siden har han og Christian Thorvaldsen købt to scootere, så Merharwi og Tay selv kan fragte sig de henholdsvis 25 og 10 kilometer, de har til arbejde. Lykkes Merhawi med at tage et kørekort i slutningen af året, venter der måske også en bil.

»Vi vil gerne stå på hovedet for dem, som gerne vil os,« lyder Christian Thorvaldsens forklaring.

Tay er blevet så begejstret for hverdagen på landbruget, at han gerne vil tage en landbrugsuddannelse. Derfor har Andreas Larson og Christian Thorvaldsen henvendt sig til Dalum Landbrugsskole i håbet om, at der foreløbigt oprettes et landbrugskursus til Tay, Merharwi og andre flygtninge, som arbejder i dansk landbrug.

»Der er så mange perspektiver i at ansætte flygtninge i landbruget,« lyder den utvetydige anbefaling fra Andreas Larson.

Faktaboks

Ikke tilskud til alle flygtninge

  • Muligheden for at få refunderet en del af lønnen til flygtninge gælder kun for én flygtning pr. fem ansatte. Christian Thorvaldsen og Andreas Larson har fået dispensation til at få løntilskud til to flygtninge.
  • Den tredje flygtning, som de ventes at ansætte i den kommende uge, får de ikke løntilskud til. Vedkommende ansættes i stedet som elev under IGU (IntegrationsGrundUddannelse), hvor eleven skal gennemføre et to-årigt forløb med indbyggede kurser. Lønnen svarer til en elev-løn.
  • Christian Thorvaldsen og Andreas Larson har oplevet stor velvillighed fra Vejen Kommune, hvor Tay og Merharwi er tilknyttet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle