Folk stopper op, når mejetærskeren arbejder

På Moselund ved Vildbjerg høster de med en gammel Dronningborg, og det får folk til at stoppe op.

På Moselund ved Vildbjerg har de i år høstet med en Dronningborg D600. 

"Når man kører med sådan en gammel mejetærsker, så stopper folk op og skal se, hvad der sker", skriver Karl Madsen. 

"Der var endda nogle, der stoppede op og tog billeder", oplyser han.

Han købte mejetærskeren for godt tre år siden, men i år er det første gang, den får lov til at høste alle syv hektar på fritidslandbruget, som ejes af Flemming Madsen, Karl Madsens far. 

"Den klarede det faktisk rigtig godt, den gamle mejetærsker", oplyser Karl Madsen.

Mejetærskeren bliver trukket af Karl Madsens Fordson Super Major fra 1964, som han har renoveret. Traktoren, der kører fra, er en ford 4000, og den ejes af Flemming Madsen. Mandag den 4. september var far og søn helt færdige med årets høst. 

På Krogager ved Toftlund i Sønderjylland høster de også med Dronningborg. De har hele af varianten 4000S fra henholdsvis 1986, 1989 og 1990. Her høster de tre mejetærskere økologisk havre. 

Karl Madsen og Per Juhl deltager i Skyd høsten bedst med de indsendte billede. Skyd høsten 2017 er slut for i år og vinderne offentliggøres torsdag den 21. september.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle