Forår for alle

Her har der været gang i markarbejdet i nogen tid, og alle markerne er ved at være sået og plantet til. Vejret har heldigvis artet sig pænt i år. Min mor fortæller, at hendes havejord er underligt "død" i det, og hun har ikke set ret mange regnorme i år. Det må være på grund af den megen regn, vi har fået tidligere på året, tænker jeg.

Arild er i sit es, når han kan komme i marken. Han er glad for sit arbejde på bofællesskab, men når foråret rigtig kommer, er han landmand, og selvom han traditionelt bander over at skulle samle sten, så tror jeg såmænd, at han også nyder det. Bare han får jord under neglene, er det vist fint nok.

En dejlig forårsdag skulle min bror til markprøve med sin dygtige hund, og min mor ville gerne med. Hun nyder at trave masser af kilometer i vanskeligt terræn og at snakke med andre hundeentusiaster.

Hun var dog bekymret over, at min far skulle være alene hjemme, så aftalen blev, at han skulle på besøg hos mig. Så klokken lidt over fem om morgenen mødtes vi til morgenkaffe i Haxholm, og midt på formiddagen kørte vi til Låsby - men ad lange omveje, for vi ville se, hvor han havde tjent i sin ungdom. Der var selvfølgelig sket store forandringer siden hans ungdom, og jeg nød at høre min far - som er en knippelgod fortæller - berette om den tid og de mennesker, han kendte dengang. Vi snakkede og hyggede hele eftermiddagen. En dejlig dag var det, og vi skulle ikke lave andet end at få noget mad på bordet til hundefolkene, når de kom trætte og sultne hjem først på aftenen.

På mit arbejde skal vi indføre et nyt elektronisk system til journalisering af vores sager. Uha, hvor alle vi grå koner bliver forskrækkede og oprevne over at skulle lære sådan noget nyt computerhalløj. Men på kursus måtte vi. Én dag, hvor vi skulle sidde på vores flade i seks timer og bare lytte til teori - og vi ved endda allesammen, at det er den måde, hvorpå man absolut lærer mindst! Derefter en dag med praktiske øvelser på kontoret og med en superbruger inden for rækkevidde, hvis/når vi kørte fast i en af opgaverne. Det har været svært, og mange er rigtig trætte af det. Jeg slår mig lidt til ro med, at jeg ikke kan gøre for, at jeg er dum og langsomt opfattende, og med tiden får jeg det vel lært.

Thora går rundt og er tromletyk for tiden, og jeg håber, at jeg, næste gang jeg skriver her, kan fortælle om et nyt lille barnebarn. Det er ikke sådan, at Thora er gået på orlov. Hun knokler for at klare de sidste opgaver på sin læreruddannelse, som hun afslutter til sommer. Desuden fylder den vordende storebror syv år sidst i april, og han skal også fejres. Jeg glæder mig til, at fødslen er vel overstået, for bekymret er man jo altid, når ens lille tøs skal føde.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle