Fotos: Gods omgivet af masser af vand

Ved Nørholm Gods, der ligger mellem Varde og Grindsted, oplevede vores fotograf Torben Worsøe de store mængder nedbør, der har ramt dele af Danmark i juledagene.

Det er mange år siden, at godset - der ligger lige op ad Varde Å - har oplevet så store vandmasser, fortæller godsejer Karl Kristian Nielsen.

"Det er lidt overvældende. Dette ser vi måske hvert 10. år," beretter godsejeren.

Der er ikke sket skader på godset, andet end væltede træer. De væltes nemmere af vinden, når de står under vand, fortæller Karl Kristian Nielsen.

Nørholm Gods' historie går tilbage til Dronning Margrethe d. I’s tid. Den nuværende hovedbygning er opført 1776-80 af Andreas Charles Teilmann og velbevaret med sine mange unikke kendetegn, blandt andet hollandske vægfliser i hele midterfløjen – den største samling i Danmark.

Nørholm Gods har 800 hektar, men bortforpagter landbrugsjorden. Godset har derudover udlejning af jagt, fiskeri, boliger, ferieboliger, kontorfaciliteter og store lagerhaller.

  • Untitled image
  • Untitled image
  • Untitled image
  • Untitled image

Billedserier

Se alle