Forsker: Forlænget laktation kan spare 950 kr. pr. årsko - og gavner klimaet

Storstilet forskningsprojekt anviser muligheder for kvægbruget til reducere klimabelastningen uden at bremse produktionen.

Forlænget laktation fra normalt 12-13 til 17-18 måneder kan ikke bare give færre kalve, men også gavne både driftsøkonomien og klimaet.

Det har forskere ved Aarhus Universitet påvist som en del af forskningsprojektet REPROLAC med 500 køer fra fire forskellige bedrifter med erfaringer gennem flere år med at praktisere forlænget laktation.

I fagmagasinet Kvæg, som netop er udkommet, beskriver Jesper Overgård Lehmann, cand.scient., ph.d. og videnskabelig assistent ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, potentialet i forlænget laktation og peger på en potentiel gevinst på op til 950 kroner/årsko.

For selv om forlænget laktation medfører et mindre ydelsesfald og mindre kødproduktion, giver metoden alligevel et plus på bundlinjen.

Det sker i form af gevinster ved færre kalve og kvier, færre golddage, et lavere foderforbrug og muligheden for at fodre med mere grovfoder især sidst i laktationen og derudover reducere grovfoderarealet. I kombination med et lavere arbejdstidsforbrug og lavere udgifter til sygdom og reproduktion bliver det op til 950 kroner pr. årsko.

Driftslederevner er vigtige

»Jeg vil helst formulere det på den måde, at i de scenarier, vi har regnet igennem, er der et muligt udfaldsrum fra nul til 950 kroner pr. årsko.

For som nævnt afhænger det rigtigt meget af driftslederens evne til at realisere gevinsterne. Her betyder det bl.a. noget, hvilke laktationskurver, der i praksis kan opnås og hvordan det frigjorte staldareal og grovfoderareal udnyttes,« understreger Jesper Overgård Lehmann.

Dermed tegner der sig nu en række interessante resultater i forskningsprojektet REPROLAC, som Innovationsfonden har medfinansieret med 14,1 millioner kroner.

Projektet er relevant, fordi det afsøger muligheder for at reducere klimabelastningen fra oksekøds- og mælkeproduktionen på et rentabelt grundlag. Klimabelastningen sker primært i form af udledning af metangas.
Blandt projektets øvrige resultater er en påvisning af, at køer med forlænget laktation producerer mælk i hele laktationen, der er egnet til osteproduktion.

Fem procents reduktion

Hvor meget det præcis betyder for klimaet at forlænge laktationen, er forskerne fra Aarhus Universitet stadig i gang med at regne på ved hjælp af matematiske modeller.  Ud fra de foreløbige beregninger har seniorforsker Troels Kristensen, Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, dog et bud.

»Et kvalificeret gæt er, at vi ender på en reduktion af klimabelastningen på fem procent. Malkekvæg står for omkring seks procent af den samlede udledning af klimagasser i Danmark, så det kan umiddelbart lyde af lidt med en reduktion på fem procent.

Men set i forhold til, hvor meget klimagasserne kan reduceres med andre tiltag inden for kvægbruget, er fem procent bestemt interessant. Et andet tiltag er at ændre på fodersammensætningen, og det giver en tilsvarende reduktion i klimagasser, så ved at lave flere tiltag samtidig kan det batte noget,« forklarer han.

Modellerne estimerer udledningen af klimagasser i hele kæden fra produktion af foder og dyrenes fodring til anvendelse af husdyrgødning. Ifølge Troels Kristensen er det afgørende for beregningerne, at man ser på effekten for hele kvægbedriften og ikke kun for den enkelte ko.

Klima og køer

Når en ko bøvser, går det hårdt ud over klimaregnskabet, fordi især den potente klimagas metan produceres i stor stil i den første af koens maver, vommen, og sendes direkte op igen som bøvser. Koen producerer metan, når bakterier i vommen omsætter fibre fra foderet til næringsstoffer, som koen kan optage.

Malkekvæg udleder tre betydende drivhusgasser: metan, lattergas og kuldioxid, hvor metan udgør den største andel.

Drivhusgasser holder på varmen på kloden, og derfor handler det om at udlede så få drivhusgasser, at den globale opvarmning ikke løber løbsk.

Metan dannet ved husdyrenes omsætning af foder udgør 18 procent af den samlede menneskeskabte globale metanproduktion.

Kilde: Kvæg og klima, rapport fra Aarhus Universitet 2011

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.