Forsker jubler: Den bedste ulve-video til dato

Forskeren Thomas Secher Jansen er begejstret for den seneste video fanget af en ulv i Danmark.

Det var med al sandsynlighed en ulv, som en jæger i Vestjylland fangede på video i weekenden.

Sådan lyder vurderingen fra seniorforsker Thomas Secher Jensen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus, som de seneste år har fulgt ulvens tilstedeværelse i Danmark ganske nøje:

"Det er jeg næsten 99,9 sikker på. Det er en ulv. Der er ikke meget hundelignende over den," siger han til TV 2 Østjylland.

Ulven blev filmet af en jæger, som var på riffeljagt i på det militære øvelsesterræn i Borris. Her filmede han en ulv, der gik i sporet på den kronhjort, han skød. I videoen kan man se ulven løbe gennem terrænnet og forbi en stor kronhjorteflok.

Det er dyrets karaktertræk og måde at bevæge sig på, som gør, at Thomas Secher Jensen er sikker på, at der er tale om en ulv.

Han beskriver de nye videooptagelser som "fabelagtige" og ganske "enestående:

"Det er måske de bedste billeder, vi har af ulven i Danmark. Det bekræfter os én gang for alle i, at ulven befinder sig i den del af landet," siger seniorforsker Thomas Secher Jensen.

Naturhistorisk Museum i Aarhus har i samarbejde med Aarhus Universitet og den frivillige tracker-gruppe Projekt Dansk Ulv opsat vildtkameraer flere steder i Danmark i håbet om at indsamle dokumentation om ulven.

Det lykkedes blandt andet i sommeren 2015, hvor et kameraerne fangede et billede af, hvad der formentlig også var en ulv.

De nye videooptagelser er et vidnesbyrd om, at forskerne og de frivillige ulvetrackere leder i den rigtige landsdel. En søgen, som vil fortsætte:

"Vi er i forvejen meget OBS på det område, hvor vi er til stede," siger Thomas Secher Jensen.

Se videoen hos TV2 Østjylland her

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle