Forsker: Mindre effektive planter kan øge udbytte med op til 35 procent
Forsker vil gøre op med ideen om, at den stærkeste plante giver det højeste udbytte. Nye resultater viser nemlig, at planters evne til at vokse og tage hensyn i en gruppe er afgørende for afgrødeproduktionen og kan højne det samlede udbytte betydeligt.

Den stærkeste overlever. Sådan lyder devisen fra Darwins selektionsteori - en devise, vi ofte forbinder med dyrs eller planters evne til at overleve frem for andre.
 
Men de træk, der gør en plante til et konkurrencedygtigt individ – en stærk enkelt plante - er ikke nødvendigvis gavnligt for den samlede plantegruppe eller for landbruget.

Det viser nyt studie fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, der netop er udgivet i det anerkendte amerikanske tidsskrift Ecology.

Her fandt forskerne, at man ved at dyrke planter, der individuelt er mindre effektive, kan få op mod 35 pct. mere i udbytte.

Jacob Weiner er professor i planteøkologi og står bag den nye forskning inden for det forskningsområde, der hedder Evolutionær Agroøkologi eller Darwinistisk Landbrug.

I sin forskning plantede Jacob Weiner og forskerholdet 35 forskellige sorter af hvede ud på forsøgsmarker i både bestande bestående af kun en sort og blandingsbestande med alle sorter sammen.

Han fortæller, at de ellers meget konkurrencedygtige hvedeplanter kun gav et middelmådigt udbytte, når de blev plantet i en gruppe af samme typer, ligesom det foregår i almindelig landbrug - til gengæld havde mindre konkurrencedygtige sorter et større udbytte.

Resultaterne har stor betydning for planteavl, der sigter mod at forbedre landbrugsudbytter.

Gruppedynamik frem for individuel præstation

Jacob Weiner forklarer, at hans forskning antyder, at vi skal lægge et helt nyt perspektiv på planteavl. I stedet for at sigte efter "bedre" planter, som mange planteforskere og planteforædler gør, kan man med fordel bruge principperne for gruppeselektion i stedet for individuel selektion.

”Man kan sammenligne afgrøderne med et sportshold. Hvis hver spiller bliver belønnet for selv at score mål vil holdet ikke opnå ligeså mange mål, som det ville have gjort, hvis spillere samarbejdede. På samme måde kan man ikke øge udbyttet ved at udvælge de mest konkurrencedygtige individer at avle videre på", siger Jacob Weiner.

Den videnskabelige hypotese bag forskningsprojektet baserer sig nemlig på, at ”egoistiske” planter – altså vinderplanterne - bruger så mange ressourcer på at konkurrere med hinanden, når de står tæt sammen, at de lægger færre kræfter i at producere et højt udbytte. Dermed bliver udbyttet lavere, end hvis man havde valgt nogle mindre konkurrencedygtige planter.

Forskningsresultaterne bør ifølge Jacob Weiner betyde et opgør med den mangeårige tænkning inden for planteavl, der dominerer vores afgrødeproduktion i dag. Planteavlens principper skal altså vendes, så de tager udgangspunkt i principperne for gruppeselektion, som er sjældne i naturen.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.