Forskere: Økologiske landmænd tjener mere end konventionelle i USA

Et studie i USA viser, at økologiske landmænd tjener omkring en tredjedel mere end konventionelle

Økologiske landmænd tjener mellem 22 pct. og 35 pct. mere en konventionelle landmænd. 

Det skriver mediet Time, efter at have gennemgået et nyere studie lavet af amerikanske forskere for PNAS, som står for Proceedings of the National Academy of Sciences i USA. 

Igennem studiet, kommer forskerne frem til, at økologisk landbrug oftest giver et udbytte, der er 10-18 pct. lavere end konventionelt landbrug. Derudover bruger økologerne også 5-7 pct. mere på arbejdskraft end de konventionelle landmænd grundet arbejdsformerne. 

Dog er de færdige, økologiske produkter dyrere end de konventionelle, da de har lettere ved at tilhøre et dyrere segment i dagligvarebutikkerne. Dette kan derfor kan være med til at kompensere for det lavere udbytte i høsten samt den dyrere arbejdskraft.

29 til 32 pct. af de økologiske varer tilhører dette lukrative premium-segment, hvorimod det kun er 5-7 pct. af de konventionelle varer. Dette medfører en større gevinst for de økologiske landmænd på mellem 22 og 35 pct ifølge studiet. 

Studiet konkluderer, at de økologisk landbrug vil blive ved med at vokse - selv hvis priserne på økologiske varer falder. 

I USA er omkring én pct. af landbrugene økologiske, hvorimod det er seks til syv pct. i Danmark. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle