Af Martin Merrild, formand, Landbrug & Fødevarer.
I denne uges kronik må vi desværre igen fortælle, hvordan de forskere, som rådgiver regeringen, skyder forkert i deres mål for indsatsen i vores vandområder.
Denne gang handler det om forskernes arbejde med at vurdere kvælstofudledningen i vandområderne i år 1900. Det er afgørende for nutiden og fremtiden, at vi har et realistisk billede af kvælstofudledningen i netop det år.
Vores vandområder i dag skal nemlig opnå en miljøtilstand, der ligger tæt op ad tilstanden i år 1900. Det er formålet med vandområdeplanerne. Hvorfor netop det år er valgt, ved jeg ikke. men ikke desto mindre står det centralt i vandområdeplanerne.
Desværre virker det som om, forskerne ikke har læst på deres landbrugshistorie.
Forskerne har vurderet, at kvælstofkoncentrationen i de danske vandløb i år 1900 var 1 mg N pr. liter vand. Det tal er helt urealistisk og svarer til koncentrationen i vandløb i områder, hvor der ikke er landbrugsdrift, beboelse eller nogen anden menneskelig påvirkning. Men Danmark var jo i den grad et landbrugsland i år 1900.
Faktisk var det dyrkede areal i Danmark stort set det samme dengang som nu, og næringsstofudledningen var i 1900 to-tre gange større end forskernes estimat, vurderer Seges.
Det er ikke bare tal, som bør vække opsigt i forskerkredse. Det er tal, som vedkommer os alle. For hvis ikke virkeligheden anno 1900 beskrives korrekt, får det store konsekvenser, ikke kun for de landmænd, som vil blive underlagt urimelige miljøkrav, men også for virksomheder og lokalsamfund på landet.
Det kan derfor kun gå for langsomt for politikerne at få revurderet grundlaget for vandområdeplanerne.
