Frø har bedst konkurrencevne - korn er ikke på top-ti

Frø i alskens varianter er den afgrøde, som det bedst kan betale sig at dyrke. Korn er ikke på top-ti.

Det minder næsten om et dansk music award, hvor Rasmus Seebach skovler alle priser til sig.

På opgørelsen over de bedste dækningsbidrag fra Patriotisk Selskab står der nemlig frø på alle de fornemme pladser.

Engrapgræs, hundegræs og spinatfrø slås om de tre første pladser i årets opgørelse.

Med et dækningsbidrag 2 (bruttoudbytte minus alle omkostninger) på 11.865 kr. pr. ha er rapgræssen den absolutte topscorer, - en placering, der også ser ud til at gælde til næste år, hvor prognosen spår et dækningsbidrag på svimlende 14.100 kr. pr. ha.

Årets nummer 2 og 3 ser til gengæld ud til at bytte plads til næste år, så spinatfrø overhaler hundegræs.

Selv om der dyrkes korn på to tredjedel af det landbrugsarealet, giver opgørelsen fra patrioterne ikke plads til korn på top-ti listen.

På en opgørelse over fem års dyrkningsresultater er vinterhvede og vårbyg kun med som henholdsvis nummer 14 og 15, når man ser på perioden 2012 til 2016.

Frø er en sikker afgrøde

Men det er ikke kun frø, der klarer sig godt. Listens tre sidste pladser er besat af sukkerroer, vinterraps og konservesærter. Et overblik over afgrødernes indbyrdes konkurrenceevne er vist i tabellen.

Med et kornareal på ca. 63 pct. er det værd at bemærke, at dækningsbidragene i hovedafgrøderne ikke er bedre. I hverken 2017 eller 2018 ser der ud til at ske væsentlige ændringer i kornafgrødernes placering på listen.

Endelig er det værd at bemærke, at frø er en sikker afgrøde rent økonomisk:

"Vi anvender standardafvigelsen i de seneste fem års dækningsbidrag II som udtryk for risiko. Tidligere har frøafgrøder typisk haft en højere standardafvigelse end korn, raps og roer. Det billede har nu ændret sig, hvor der ikke er stor forskel på udsvingene. Den laveste standardafvigelse er nu rødsvingel, med en variation på kun 692 kr. pr. ha. Dermed har frøafgrøder ikke kun et højt afkast, men også med en relativ mindre risiko. For rødsvingel skyldes det meget stabile udbytter og priser over de seneste fem år", forklarer direktør Peter Borreby, Patriotisk Selskab.

Der er andet end frø

Hvis man vil forsøge sig med andet end korn, så peger patrioterne på forskellige alternative afgrøder som ærter, hestebønner, rug eller kernemajs til ensilage.

Men hvis man har forelsket sig i frø, så skal man ikke give op på forhånd, selv om frøfirmaerne forsøger at styre mængderne bedst muligt, så frøafgrøderne ikke ender som en skod-afgrøde.

Hvis man er villig til at investere i lagerfaciliteter, så kan døren måske åbnes, lyder rådet, der følges op af advarslen:

Med det store pres på frøfirmaerne, der er fra avlerne for øge arealerne og den øgede konkurrence fra udlandet, skal man ikke gå ind i frøavl for at få en hurtig gevinst, men som led i en mere langsigtet strategi.

Faktaboks

Prognose: Sådan er tallene opgjort

  • Prognosen for 2017 er baseret på forventningerne til de realiserede høstudbytter i 2017. 
  • Udbytteprognosen for høståret 2018 er beregnet som et normalår. Beregningen er et oprundet gennemsnit af de seneste 5 års høstudbytter minus højeste og laveste værdi.
  • Afregningspriserne er forventningerne til de aktuelle priser for indeværende og kommende høstår. Omkostningerne er hovedsageligt en fremskrivning fra høståret 2016.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.