Frøavler skårlagde - men regnen skabte 25 cm genvækst

Det har været en besværlig høst af strandsvingel, men udbytterne er middel.

Flemming S. Christensen, ejer af Kraghsminde ved Stokkemarke på Lolland, er netop i går, onsdag, blevet færdig med de 20 hektar strandsvingel.

"Det har været besværligt. Det har været regnvejr hver anden dag, og vi har skårlagt med en selvkørende Macdon 14 fods for 14 dage siden og fået 70 mm efter," forklarer Flemming S. Christensen.

Sorten er en hurtigtvoksende fodersort kaldet Fainelawn. Genvæksten var på 25 centimenter, hvilket har gjort, at det slet ikke har været tørt i skåret. Vandprocenten er på 22.

"Så der har kørt råt strå gennem mejetærskeren. Det er sejt," siger han.

Udbyttet er på cirka 1250 kg renvare pr. hektar i fin kvalitet. Det er et middel udbytte, siger Flemming S. Christensen.

Han har i alt 240 hektar og af dem er 75 hektar med frøavl. Strandsvinglen kom netop i hus inden regnvejret torsdag morgen, hvilket han kan takke naboen, Knuthenlund, og deres John Deere T670-mejetærsker for. Selv har han en T660 med Macdon-skærebord.

"Tre gode høstdage, så er vi færdige med engrapgræs og frøhøsten," siger Flemming S. Christensen.

Så venter kornet og rapsen.

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjensidiges årlige konkurrence "Skyd høsten". 

Læs mere om konkurrencen her eller deltag med dine egne billeder her

"Det ser positivt ud, men lad os nu lige få det ind i huset først. I 2011 så det også godt ud indtil 22. juli, hvor der kom en regnstorm," pointerer han.

Med sine billeder deltager Flemming S. Christensen i Skyd høsten bedst, hvor de har chancen for at vinde våde en høst-lagkage og en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Kunne du også tænke dig at være med? Så deltag her.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 11 afgrøder:

  • Allerede høstet: Engrapgræs, alm. rajgræs, rødsvingel, vinterbyg og vinterraps.
  • Mangler høst: Hvidkløver, vinterhvede, vårbyg, triticale, rug og havre.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr. 

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.