Frøformand: EU’s miljømål skal være dansk niveau

Danske frøavlere har skabt høj effektivitet med mindre input og bedre miljøtilstand. Nu må landmænd i andre lande have samme krav.

Landmænd i resten af EU må lære at klare sig lige som danske landmænd og finde sig i, at de ikke har alle sprøjtemidler til rådighed. Det mener Thor G. Kofoed, formand for Landbrug & Fødevarers Frøsektion, der holdt årsmøde tirsdag eftermiddag i Herning.

»EU kan godt på en videnskabelig baggrund få et renere landbrug, hvis de gør som danskerne,« siger Thor G. Kofoed.

Stigende miljøkrav

Baggrunden for udmeldingen er, at han ser en tendens i hele Europa til, at politikerne vender landbruget ryggen. Landbrugsorganisationer i mange lande har mere og mere mistet kontakten til politikerne.

»De gider ikke landbruget mere,« siger han.

Derfor forudser han, at der vil komme en »miljøopstramningsbølge« i EU i de kommende år.

»Det, jeg hører i andre lande, er, at de skal reducere pesticidforbruget med 30 procent og gødningsforbruget med 15-20 procent,« erfarer han.

I den forbindelse bør dansk landbrug holde fast i, at man ikke skal skære i mulighederne for dansk landbrug. Der er forbruget allerede lavere, og det vil være katastrofalt, hvis det skal reduceres lige så meget som i andre lande. Sådan er det gået på klimaområdet. Danmark var foran og skulle tilmed reducere udledningen af klimagasser mere end de fleste andre lande. Thor G. Kofoed mener, at miljømålet i hele EU skal være det niveau, vi har i Danmark. Så er der også mere lige vilkår.

»For at vi ikke skal rammes af kommende generelle stramninger i EU, er vi nødt til at fortælle højlydt i hele EU, at vi er dygtigere til at styre vores hjælpe- og næringsstoffer, end de er i andre EU lande. Vi skal fortælle højlydt, at man godt kan reducere pesticidforbruget i eksempelvis Tyskland og Frankrig, uden at det nødvendigvis er håbløst for landmanden, hvis man gør det intelligent som vi har lært.

På et møde i COPA for nyligt begræd mange europæiske kolleger eksempelvis, at man ikke længere må sprøjte med de såkaldte neonicotinoider.

»Dem har vi jo stort set ikke haft i 20 år, kun som bejdsemidler, og vi har klaret os. Det vil være fint, hvis landbruget i de andre lande får samme vilkår som os,« siger han.

Aktiv i EU

Derfor mener Thor G. Kofoed også, at det er vigtigere end nogensinde at møde op til høringer i EU og modvirke den lobbyisme, der er mod landbruget. Det seneste år er debatten om glyphosat kørt helt af sporet, og medens det før var fagfolk, der skulle vurdere, bestemmer politikerne nu.

»Problemet er, at hverken embedsmænd eller politikere ved særlig meget faktuelt. Derfor laves høringer, og hvis vi ikke møder op, overlader vi til drømmerne, hvad der sker. De er der altid, og deres ord tæller rigtig meget hos beslutningstagerne,« siger han.

Faktaboks

Årsmøde i Frøsektionen

  • Frøsektionen varetager danske frøavleres faglige, erhvervspolitiske og markedsøkonomiske interesser og bidrager til at styrke samarbejdet mellem avlere, forskere og frøfirmaer. 
  • Frøsektionen har 1.050 medlemmer og et årligt kontingent på 550 kr.
  • Udgiver bl.a. Frøavleren og sortsundersøgelsen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle