Frøhøsten er næsten overstået

»Vi mangler kun høst af ganske få marker, og jeg vurderer, at frøhøsten af græs og kløver er 99 pct. færdig. I hvert fald hos vore kunder.«

Det fortæller Carsten Jørgensen, der er avlschef hos DSV fredag til MARK PLUS.

Det er især nogle økologiske hvidkløvermarker, der mangler at blive høstet. De er lidt senere på den end de konventionelle, fordi de bliver pudset hårdt af i maj for at kunne styre ukrudt og skadedyr, hvilket sætter dem lidt tilbage.

Rimelige udbytter

»Det har været en udfordrende frøhøst for landmændene i år med al den regn. Forholdene har været særdeles vanskelige, og det har været svært at indstille mejetærskeren. Jeg tror aldrig, jeg har været igennem så vanskelig en frøhøst. Næsten alt er blevet høstet med våde dæk - både fra en våd afgrøde og en våd jord. Frøafgrøderne stod ellers rigtig godt helt frem til den våde sommerperiode,« siger Carsten Jørgensen.

Men selvom frøhøsten har været usædvanlig våd og vanskelig, mener han ikke, at udbytterne er helt tossede. I hvert fald ikke som gennemsnit.

»Jeg tror vi ender på et OK gennemsnitsudbytte i år. Men der er rigtig stor variation i landmændenes udbytter. Dem der fik høstet tidligt, har fået det bedste resultat. Hvorimod dem der har høstet senere, har oplevet dryssespild og set at frøene er regnet af. Og det giver selvfølgelig et lavere udbytte.«

Bakkesvingel versus hvidkløver

Høsttidspunktet afspejles også i de forskellige afgrødeudbytter, hvor bakkesvingel der blev høstet først, har givet lidt over gennemsnittet. Mens høsten af hvidkløver har været særdeles vanskelig og ligger under gennemsnittet mange steder, vurderer Carsten Jørgensen.

»Der bliver ingen topavl i hvidkløver i år, selvom den så fantastisk ud tidligere på året. Det er nok den afgrøde, hvor vi ser størst variation i udbyttet. Nogle har været heldige at få timet skårlægning eller nedvisning og høstdagen til vejret - mens andre har været knap så heldige. Og det har kostet.«

Udbyttet i de øvrige afgrøder skønner han til tæt på gennemsnitlige.

»Mit bud er, at vi kommer meget tæt på en gennemsnitlig høst i år - men med meget stor variation.«

Hvad så med kvaliteten?

Også kvaliteten vurderer han til at være rimelig. Det skyldes bl.a., at landmændene er blevet bedre til at vækstregulere. Så frøafgrøderne har stået mere op, og så tørrer de hurtigere.

»Rumvægten på frøene har ligget i den høje ende i år. Enkelte har dog ligget lavere, fordi spiringen er gået i gang, og så omdannes stivelsen til sukkerstoffer og rumvægten falder. Men i de fleste konventionelle frømarker er kvaliteten fin. Det frø der spirer, ryger jo typisk bagud af mejetærskeren, så det er mere udbyttet, der påvirkes her,« siger Carsten Jørgensen.

Økologisk frø

Det ser dog anderledes ud med de økologiske frømarker, som har været mere udsat for spiring og dårligere råvarekvalitet end de konventionelle.

»De økologiske frømarker har ligget meget mere ned, da de jo ikke må vækstreguleres. Og så tørrer de ikke så hurtigt op som opretstående afgrøder. Råvarekvaliteten er også blevet påvirket negativt af jord, der er skyllet op på de liggende afgrøder.«

Lageret er næste udfordring

Stort set alle landmænd har fået vådt frø med hjem på lageret i år. Næste udfordring bliver at få det tørret ordentligt ned, når man står med en vandprocent på 30. Det kræver en ekstra indsats. Det er vigtigt at tjekke, at luftgennemstrømningen gennem frøbunkerne er optimal. Og der skal bruges varme med alle de nedbørsdage, hvor luftfugtigheden er høj, siger Carsten Jørgensen.