Fra Hereford til Wagyu

I starten af 00’erne startede Jørn og Grit Steenstrup et mindre eventyr. De ville have Wagyu-kvæg. Efter meget besvær fik de stamceller fra en australsk besætning.

»Det var meget besværligt. Vi var igennem tre farmere, og vi sloges med EU, før vi endelig kunne få embryonerne til Danmark. Vi har brugt ca. 290.000 kr. på at få det til at køre, og det var heldigvis ikke penge, vi skulle låne. Nu har vi også fået meget anderledes kvæg hjem efter at have haft Hereford i 15 år,« siger Jørn Steenstrup.

Parret er egentlig pensionister men ville gerne udfordres.

»Vi var spændte på, hvordan de var at arbejde med. De er mere sociale end Hereford, når vi går ud til dem, så kommer de og hilser på. De føder meget små kalve - på 20-30 kg, og kælvningerne er meget nemme,« siger Jørn Steenstrup.

Den første rene wagyu slagtes til vinter, og prisen afhænger af fedtmarmoreringen, som bliver målt efter japansk skala.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle