Fuglede er lettet

BL-formanden Flemming Fuglede Jørgensen har nervøst fulgt de seneste dages debat om landbrugspakken.

Formand for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, var en lettet mand, da Folketinget i dag, torsdag, vedtog L68 om udfasning af de reducerede gødskningsnormer. Det skriver Bæredygtigt Landbrug i en pressemeddelelse.

"Det, at gødningsloven er blevet vedtaget er af altafgørende betydning for at der kan være landbrug i Danmark fremadrettet. Så enkelt er det," siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Han har med stor nervøsitet fulgt med i de seneste dages udvikling.

"For mig er det helt åbenlyst, at den polemik, der har været omkring beregninger de sidste uger, er beviset for, at man ikke kan beregne miljø. Det skal måles, og derfor glæder vi os i Bæredygtigt Landbrug over, at vi med vedtagelsen af landbrugspakken skal til at måle de faktiske forhold i stedet for, at man sidder og beregner modeller ved computeren," siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Han siger, at landbruget er klar til at tage konsekvenserne af landbrugspakken, også de sure.

"Vi vil meget gerne måles, og vi tager de konsekvenser, der måtte komme af de målinger, man tager," siger BL-formanden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle