Fusion skal samle fåreavlere

Dansk Fåreavls distrikt 1 og 2 bliver til Dansk Fåreavl Midt Nord.

På en ekstraordinær generalforsamling fredag aften besluttede de fremmødte fåreavlere først at nedlægge distrikt 2 for dernæst på efterfølgende stiftende generalforsamling at fusionere med distrikt 1. Distrikt 2 omfatter Thy, Mors, Salling og en del af Himmerland.

Distrikt 1 omfatter Vendsyssel og en del af Himmerland. Efter fusionen bliver Dansk Fåreavl Midt Nord landets største lokalforening geografisk.

»Det er håbet, at fusionen vil give medlemsfremgang og mere gejst og samarbejde mellem fåreavlerne,« lyder det fra foreningen.

De to nuværende bestyrelser vil fortsætte frem til ordinær generalforsamling i den nye forening. Herefter vil der blive nedsat en bestyrelse på syv personer.

For indeværende er distrikt 2’s bestyrelse bemandet som følger: Henning Nielsen, formand, Karsten Villadsen, næstformand, Jaco Van Der Molen, kasserer, Walter Jacobsen, sekretær, og Jørn Bloch.

Samtlige stemmeberettigede stemte for at nedlægge distrikt 2 og herefter at fusionere med distrikt 1.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle