Fyrværkeri-leg formodentlig skyld i ladebrand til 4-5 mio. kr.

Topdanmark advarer mod leg med fyrværkeri tæt på bygninger.

Det var formodentlig nogle drenges leg med fyrværkeri, som var årsag til, at en lade for nyligt brændte ned til grunden.

"Vi havde jo en lade, der brændte forleden, formodentlig på grund af nogle drenge, der hyggede sig. Den ryger op i 700-800 kvm, og der var redskaber derinde. Og alle de halmballer brændte jo også, så skaderne er i omegnen af 4-5 mio. kr., så det ryger jo op," forklarer Svend-Anker Worm, agronom ved Topdanmark Landbrug.

Han advarer andre mod risikoen for skader ved fyrværkeri og opfordrer til at tage sig forholdsregler.

Gården ligger ved Kirke Stillinge på Sjælland.  Laden brændte d. 27. december, skriver sn.dk.


 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle