Flygtninge afbryder deres særlige jobforløb hos virksomheder, fordi de får mere på integrationsydelse.
Flygtninge, der er enlige forsørgere, risikerer at gå 2100 kroner ned i hver måned, hvis de går fra integrationsydelse til integrationsgrunduddannelse, IGU, der kombinerer uddannelse med virksomhedspraktik.
Og det er en markant barriere for at få flere i job, påpeger flere kommuner landet over.
I det års tid, IGU-ordningen har været i gang, er der indberettet 929 forløb. Heraf er 90 blevet afbrudt, viser en aktindsigt, Ritzau har fået hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Tallet er altså 839.
I Nordfyns Kommune er hele 12 af 16 forløb blevet afbrudt. Og 11 af dem var på gartneriet DK Plant ved Otterup på Nordfyn.
"De stoppede alle sammen, fordi de ikke kunne få økonomien til at hænge sammen", siger personaleansvarlig Martin Petersen og tilføjer:
"Vi forsøgte sammen med kommunen at undersøge alle lovens muligheder for at få stillet så meget som muligt til rådighed for dem. Men det var stadig ikke nok."
De toårige IGU-forløb var hjørnestenen i sidste års trepartsaftale. Lønnen følger satserne på erhvervsgrunduddannelsen, EGU, på 49 til 120 kroner i timen.
Adspurgt om det nordfynske gartneri har mod på at kaste sig ud i flere IGU-forløb, svarer Martin Petersen:
"Der ligger meget arbejde i det. Men måske vi får overskud til at se på det igen i næste sæson."
Det kræver både tid og ressourcer at få det til at fungere med en IGU-elev på en dansk arbejdsplads, istemmer Michael Jensen fra Lykkesholm Gartneri nær Tommerup på Fyn. Han har haft seks IGU-elever, men har nu fire.
"Vi bruger meget tid på at indføre dem i virksomhedskulturen og lære dem at være selvstændige", siger han.
På trods af den lave løn vurderer han ikke, at IGU-eleverne giver et plus for virksomheden endnu.
"Men de bliver bedre og bedre, så jeg håber, at de bliver det. Indtil videre er det bare arbejde og arbejde. Det koster mig mere, end jeg får ud af det."
Hos Arriva er man gået fra to til ni IGU-elever det seneste halve års tid. Og transportselskabet ville gerne have endnu flere, fortæller Pernille Kjær, der er ansvarlig for mangfoldighed hos Arriva.
"Vi kunne sagtens tage flere, men de er simpelthen for svage i forhold til deres dansk, når køreprøven skal tages på dansk", siger hun.
Der er i alt 4000 ansatte i Arriva. Heraf er 3400 buschauffører - og det gælder også IGU-forløbene.
"Vores udfordring er, at kørekortet skal tages på dansk, og derfor skal dem, vi får ind, kunne et vist niveau af dansk. Derfor har vi oprettet et for-forløb forud for et IGU-forløb", siger Pernille Kjær.
Jobcentre må forklare flygtninge, at de med forløbet investerer i deres fremtid, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, som er professor på Aalborg Universitet.
"Det kommer an på, hvordan man regner det ud. Hvis nogle mister 2100 kroner om måneden ved at gå fra integrationsydelse til IGU, så er det klart, at det ikke kan svare sig", siger Henning Jørgensen.
"Så vil man ud fra en ren købmandslogik sige, at det er bedre at blive på integrationsydelsen. Understøttelsesniveauet er et problem. Man skal forklare de unge mennesker, at det er investering i deres fremtid."
IGU-ordningen er central i trepartsaftalen, som regeringen i 2016 indgik med fagforbundet LO og DA. IGU-lønnen svinger mellem 49 og 120 kroner i timen. 90 af 929 flygtninge har afbrudt forløbet.
"Jobcentrenes medarbejdere og chefer har en stor opgave med at overbevise disse mennesker om, at det er en investering i deres fremtid. Det kan de måske gøre bedre, end de har gjort hidtil", siger Henning Jørgensen.
/ritzau/
