En opgørelse over udledningen af drivhusgasser fra den enkelte bedrift er vigtig, hvis landbrugets udledning skal nedbringes. Det mener Klimarådet, som har udviklet en prototype på et værktøj til formålet. Det vil give mulighed for en omkostningseffektiv regulering, eksempelvis i form af tilskud, en afgift eller omsættelige kvoter, lyder det fra Klimarådet.
Prototype på et værktøj
Landbrugets udledning af drivhusgasser bliver i dag opgjort på nationalt plan. Klimarådet har udarbejdet en prototype på et værktøj, der skal kunne opgøre udledningen på den enkelte bedrift. Som vi også har fremhævet det i vores rapport om emnet, handler en af de centrale overvejelser om, hvor store administrationsomkostninger man vil pålægge den enkelte landmand og myndighederne. Klimaregnskabet kan i dets nuværende form give den enkelte landmand et overordnet billede af, hvor de store kilder til udledning af drivhusgasser fra bedriften er, men hvis det skal bruges i reguleringssammenhæng, er det oplagt, at klimaværktøjet udvikles yderligere, med henblik på at differentiere mere i forhold til lokale forhold. Det handler blandt andet om, hvilken viden der er til rådighed på bedriftsniveau og hvor store administrative omkostninger, man vil pålægge landmand og myndigheder. Om værktøjet skal videreudvikles kommer an på, hvordan og af hvem det skal bruges. Fra Klimarådets side planlægger vi ikke mere, men vi ønsker os da, at andre vil tage fat i modellen og arbejde videre med den. Sammen med andre emner vil den grønne omstilling i landbruget blive diskuteret på et interessentmøde fredag hvor Landbrug & Fødevarer vil være repræsenteret, og senere afholder vi et møde som handler mere eksplicit om klimaværktøjet.
Pia Frederiksen, sektionsleder og seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet. Medlem af Klimarådet.
Nyttesløse resultater
Generelt er der slet ikke tilstrækkelig konkret viden på nuværende tidspunkt til, at det giver mening at regne udledningen ud på bedriftsniveau.
Resultaterne af de simple beregninger, Klimarådet lægger op til, er forudsigelige og dermed også intetsigende og nyttesløse. I princippet har Klimarådet blot beregnet en række gennemsnitstal og puttet dem ind i et regneark. Det udgør så en central del af Klimarådets anbefalinger, men regnearket har en række svagheder, som gør det helt uanvendeligt til sit formål. Det er skuffende, at man i Klimarådet ikke er kommet med et mere visionært bud end at lægge nogle tal sammen. Med et ufuldstændigt regneark som udgangspunkt for beregninger af klimabelastningen for de enkelte landbrugsbedrifter bliver resultaterne ekstremt forsimplede og kan i praksis gøre mere skade end gavn.
Det giver for eksempel ingen faglig mening, at den enkelte bedrift pålignes gennemsnitstal for emissionen af drivhusgasser, for der er ingen viden om den specifikke bedrifts udledning. Regnearket har heller ikke nogen kædebetragtning med. På det punkt er regnearket direkte misvisende.
Hans Roust Thysen, miljøchef, Seges
