Glidende generationsskifte på gods - næsten ikke mere landbrug tilbage

På Nørholm Gods er man i gang med et glidende generationskifte. Her overtager fem søskende virksomheden. I den nye forretningsmodel er der næsten ikke noget landbrug tilbage.

Der er fem søskende, der arver godset, og de er blevet enige om, at det er den 42-årige søster Helene Bräuner Bisgaard, der sættes ind som godsforvalter i et familieejet aktieselskab. Dermed er et glidende generationsskifte på Nørholm Gods ved Sig iværksat.

I 1980' erne var Nørholm Gods nær Sig ved Varde Danmarks største landbrug, når det kommer til malkekvæg.

De tider er for længst slut, og i dag har godset en forretningsmodel, som næsten ikke er baseret på landbrug, men spiller på en række strenge.

Det skriver Jydske Vestkysten.

I nogle år har godset været til salg ved en ejendomsmægler, men det har været svært at få udbudsprisen på 126 millioner kroner, og den ville Karl Kristian Nielsen have.

"Når købere hørte, at der ikke er tale om et landbrug i krise, som de kunne få billigere, så bakkede de", konstaterer Karl Kristian Nielsen.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle