Global gigant: Dansk landbrugsjord er billig

Savills vurderer, at der er "betydelige vækstmuligheder" ved at købe landbrug i Danmark.

"Betydelige vækstmuligheder."

Sådan beskriver ejendomsgiganten Savills ifølge finansmediet Agrimoney.com investeringen i dansk landbrug, hvor priserne er på omtrent 60 procent i forhold til niveauet i Tyskland.

Savills et globalt, børsnoteret ejendomsfirma, der leverer rådgivning og tjenester i forbindelse med ejendomsinvesteringer. De har 700 kontorer fordelt over næsten hele verden. Hovedkontoret ligger i Storbritannien.

Savills vurderede for syv år siden, i 2010, at dansk jord skulle koste omkring 27.800 britiske pund pr. hektar. I dag er priserne nede i et niveau, der svarer til cirka 21.400 pund, nævner artiklen. Altså en kraftig decimering.

Dermed er det hele også vendt på hovedet i forhold til for seks år siden, i 2011, hvor tysk landbrugsjord var omtrent 40 procent billigere end dansk jord.

Dermed er der ifølge Savills "...nye muligheder for at investere på nuværende prisniveauer, der tilbyder betydelige vækstmuligheder for investorer og et udbytterigt afkast i en Triple-A-økonomi."

Triple A henviser til, at internationale kreditbureauer vurderer Danmarks økonomi til at være blandt de sikreste i verden.

Savills vurderer også, at der er gode investeringsmuligheder i rumænsk landbrugsjord. Selskabet vurderer, at britiske jord vil stige 5,5 procent i værdi over de næste fem år.

LandbrugsAvisen har i ugens avis, der udkommer torsdag-fredag, ringet til kilde finansierings- og mæglerkredse for at få svaret på, om priserne reelt er så gode i forhold til udlandet - og om de udenlandske investorer flokkes til. Slå på side 17 i avisen.

Læs som e-avis her. Tegn et abonnement på LandbrugsAvisen og få en fem ugers gratis prøveperiode.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle