Gods åbner solcellepark på 80 hektar

Et hurtigt byggeri sikrede tilskud.

For godt tre år siden diskuterede greve Christian Lerche Lerchenborg med Kalundborg Kommune om muligheden for at åbne en gigantisk solcellepark.

Nu, kort inden jul, er parken åbnet, skriver det tyske firma Wirsol i en pressemeddelelse.

Byggeriet har taget fem måneder, og ifølge TV2 Øst var det kun takket være en ekstraordinær indsats fra kommunens side, at det lykkedes at holde projektets frister. Af hensyn til tilskudsmulighederne skulle godkendelsen være på plads sidste år og byggeriet på plads i år, skriver Ing.dk.

De 248.730 solcellepaneler fylder 80 hektar. Solcelleparken skal producere 60 mio. kilowatttimer årligt, hvilket svarer til 30.000 husstandes årlige elforbrug.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle