Gods høster foderhvede

Der blev forleden høstet foderhvede på Borreby Gods i Skælskør.

"Mejetærskeren fylder og larmer, men det var dyrene, der løb med opmærksomheden denne dag" sådan lyder det fra Vibe Castenschiold der er gift med Joachim Castenschiold, der ejer Borreby Gods.

Parret havde sommergæster, der var kommet for at se høsten.

"Vejret var rigtig flot, klassisk høstvejr, vi stod i skygge under træerne, og mejetærskeren støvede derudaf. En rå blev forstyrret af den store maskine, løb langs det endnu ikke høstede korn, men stoppede et øjeblik og iagttog dem, der iagttog høsten. Et magisk øjeblik," fortæller Vibe Castenschiold.   

Råen løb videre, og det gjorde mejetærskeren også, en Claas Lexion 600 med pilot Bo Rasmussen ved roret.

Før dette optrin poserede høst-hunden Bella uanfægtet foran den buldrende mejetærsker, afslappet siddende i en lidt uvenlig stubmark.

"Bella er en rutineret høst-deltager, det er hendes 12. høst.  Der blev høstet til kl 20, og alle var svært tilfredse med dagens vejr og dagens indsats" lyder det fra Vibe Castenschiold. 

Planteformand oprørt over mistanke mod landmænd 21. september · 15:13

Udbyttet af hveden blev ca. 8 ton pr. hektar og blev vandprocenten lå på omkring 13 procent.

Foruden planteavl driver godset også et professionelt teater og en lille café.

Vibe Castenschiold har indsendt billederne og deltager i Skyd høsten bedst. Her kan hun både vinde en høstlagkage til hele høstholdet samt hovedpræmien, i form af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Mere om temaet

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu