Gods laver kæmpe træudkigstårn

Gisselfeld opfører en ny oplevelsesattraktion.

Gisselfeld Kloster, som også har en omfattende landbrugsdrift, får nu opført et 45 meter højt udkigstårn. Det fremgår af en beskrivelse af projektet hos arkitekturfirmaet Effekt.

Gisselfeld Kloster får med The Treetop Experience en bemærkelsesværdig oplevelsesattraktion en times kørsel syd for København.

Der vil også være en sti, der er på en træplatform, 600 meter hen mod tårnet.

The Treetop Experience er en del af en større Camp Adventure, der også rummer træklatring og lignende aktiviteter.

Det er efterkommere efter Christian Gyldenløve, som overtog godset 1699, der er bestyrere af godset. Den nuværende overdirektør og den 12. i rækken hedder Helene Danneskiold-Samsøe og er den første kvinde på posten nogensinde. Helene Danneskiold-Samsøe blev udnævnt til overdirektør den 1. marts 2010.

En stor del af Gisselfeld Klosters indtjening stammer fra landbrug og skovdrift, fordelt på næsten 4000 hektar. Landbruget omfatter i dag ni gårde og råder over 1450 hektar, der er udlagt som jordbrug, brak, vildtagre og enge.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle